At socialdemokraterne ser det som verdens undergang, at de ikke kan bruge flere af vores andres penge er vist ingen nyhed. Således kaldte den lokale socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe, hvor jeg bor, den årlige stigning i kommunens budget på 127 mio kroner i 2013 for en ”presset” og ”stram” situation.
At dette skete i en 4-siders avisannonce (naturligvis betalt af kommunale skattekroner) understregede vist bare, hvor svært det kommunale budget har det. Ja, der var ikke engang råd til billeder af andre end borgmesteren selv på forsiden af annoncen.
Derfor har de lokale Socialdemokrater også reageret med rædsel på de tanker om ”nul-vækst”, som nu overvejes i visse dele af oppositionen. Med sikker viden om fremtidens inflation og lidt hjælp fra AE-rådet, så kommer de frem til at dette svare til at Gladsaxe Kommune over de næste syv år skal ”spare” 146 mio kroner, hvilket ”oversættes” til 220 færre medarbejdere.
Hertil indvender en borger på deres internet-side, at kommunen måske også har andre udgifter end personaleomkostninger, hvorvidt socialdemokraterne svare, at nulvækst ikke kan opnås ved at installere LED-pære i kommunen.
Ja, så har man det sort på hvidt at for en socialdemokrat findes der åbenbart kun to muligheder for at begrænse kommunens budget: installere sparepærer eller fyre medarbejdere.
At inflation normalt modsvares af produktivitetsforbedringer, hvorfor selve regnestykket ikke er korrekt er en ting, men endnu mere skræmmende er, at det virker som om socialdemokraterne overhovedet ikke forholder sig til de faktiske økonomiske forhold. Såfremt det at holde det nuværende blot kræver en forøgelse af det lokale budget med ca. 20 mio kroner om året, hvorfor i alverden var der der behov for at øge budget i 2013 med det 6-dobbelte?
Ja, i Gladsaxe - og det er nok ikke så meget anderledes i andre socialdemokratiske kommuner, der er de kommunale budgetter faktisk faktisk blevet intet mindre end fordoblet over de sidste 10 år.
Det skaber et underskud i det danske demokrati, når socialdemokraterne ikke åbent taler om, hvor meget de har faktisk har hævet de kommunale budgetter, og dermed reduceret de private budgetter hjemme hos familierne selv.
Dertil kommer at man jo nok sagtens kan tænke sig til flere muligheder for at spare i kommunens budget end at installere sparepære. I Gladsaxe, hvor jeg bor, har jeg har tidligere f.eks. påpeget at man kan holde op med at købe dyre avisannonce eller spekulere i valutakurser (Gladsaxe Kommune har tabt 9,1 mio kroner i år på det alene), men helt grundlæggende har jeg efterlyst en kritisk gennemgang af, hvorvidt de aktiviteter, som der sker i kommunen egentlig er til gavn for borgerne.
En sådan kritisk gennemgang i Odense kommune fandt, at en tredjedel af udgifterne på det sociale område faktisk ikke gavnede borgerne, hvorfor de blev sparet væk, samtidig med at man oplevede, at velfærden blev forbedret. Som Peter Pietras, direktøren for socialforvaltning i Odense forklarede det:
"Vi har ikke givet borgerne det samme for færre penge. I stedet har de fået noget andet. Vi har endnu ikke fuldt dokumenteret, om effekten er dårligere, lige så god eller større, og for hvem. Men min påstand er, at det andet, de har fået, faktisk er bedre. Før fik borgerne den service de var visiteret til, uanset om den service, de fik, virkede eller ej. Det gør de ikke længere. De får mere målrettede forløb."
Det burde være indlysende, at et byråd bør tale sandt om kommunens økonomi og bør kunne forstille sig flere måder at spare penge på end ved at installere nye pære. Desværre er det langt fra altid tilfældet.
Derfor er der behov for Liberal Alliance i de lokale byråd. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget, og derfor håber jeg, at så mange som muligt vil give en hånd til at sikre at vi får mere fornuf og mindre polemik i dansk politik - også på det lokale niveau.
