Hvorfor er venstre-fløjen tilsyneladende bedre ...

Disclaimer! Dette indlæg er ikke baseret på (samfunds)videnskabelige analyser og statistik, så det er selvfølgelig muligt, at jeg tager helt fejl i...

Ikke angivet Ikke angivet,

13/10/2015

Disclaimer! Dette indlæg er ikke baseret på (samfunds)videnskabelige analyser og statistik, så det er selvfølgelig muligt, at jeg tager helt fejl i mine observationer. Men hvorfor er venstre-fløjen tilsyneladende bedre end højre-fløjen til: 

1) at iscenesætte sig selv som de gode, solidariske, humane, empatiske, varme, næstekærlige etc. og de politiske modstandere (ikke mindste liberalisterne) som de a-sociale, egoistiske, onde, grådige, kolde, hårde, kyniske etc? Det er så vidt jeg kan se i vid udstrækning lykkedes for venstre-fløjen at få disse forestillinger udbredt og accepteret.

Man kunne jo mene, at det i virkeligheden i lige så høj grad forholder sig omvendt, idet venstrefløjen jo i vid udstrækning baserer sig på socialisme, der jo på mange måder er en menneske-fjendsk og totalitær ideologi, hvor personlig frihed bliver erstattet af kollektivistisk tvang.

Samtidig kunne man mene, at liberale jo ikke er a-sociale, da de i høj grad ønsker samarbejde og fællesskaber - de skal bare (i modsætning til socialisternes) være frivillige!

Men det virker ikke som om at de positive liberale budskaber er kommet særlig langt ud over rampen endnu. Er det kun "de røde lejesvendes" skyld (altså medierne) eller kan liberale her lære noget af venstre-fløjens evner for selv-iscenesættelse og historie-fortælling? Bunder forskellen i retorik, psykologi, historie eller noget helt fjerde?

2) at mobilisere på gaden i Danmark. Det forekommer mig at hvis der overhovedet fremkommer en demonstration eller lignende med et (værdi-politisk) højre-orienteret fokus, så er der altid mindst 5-10 gange så mange i en såkaldt mod-demonstration.Og har der nogensinde været en demo imod høje skatter eller lign?

Jeg kender selvfølgelig argumentet om, at borgerlige ikke har tid til at rende rundt på gaden og hyle op og lave ballade, da de jo selvfølgelig er på arbejde eller foretager sig noget andet produktivt. Men er det virkelig hele forklaringen? Eller er venstre-fløjen bare bedre til det med aktioner og kan de liberale lære noget her af venstre-fløjens mobiliserings-kraft?

Som det fremgår har jeg ikke nogen færdige svar, men er nysgerrig på jeres forklaringer!

Kilde: