Som tidligere taxachauffør og aktiv i Liberal Alliance har jeg fulgt forhandlingerne om en ny taxaaftale med stor interesse. Som så mange andre liberalt-sindede mennesker kunne, også jeg, ønske mig mere af aftalen. Joachim B. Olsen (MF, LA) har ganske rammende bemærket at:
Således er den nye taxalov 16-17 år forældet fra start, primært fordi man fastholder krav om forældet teknologi. At man ikke kommer helt i mål skyldtes, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tilsyneladende indgår i en skarp konkurrence om hvem der kan score højest på fremtidsfrygt. ”(gen)opfindelsen af det Danmark du kender” betyder tilsyneladende en fastfrysning af Danmark omkring årtusindskiftet. Givet disse realpolitiske parlamentariske omstændigheder, har jeg set flere liberalt sindede der mener, at LA/regeringen ikke skulle have indgået denne aftale, fordi den rykker for lidt i den rigtige retning. Heri er jeg uenig.
Først og fremmest fordi aftalen altså liberalisere taxa-markedet betragteligt, og to aktører får særligt glæde heraf – forbrugeren og den driftige nye (unge) chauffør der gerne vil være selvstændig vognmand.
Der åbnes op for mere konkurrence på prisen, om end konkurrencen ikke er helt fri (endnu). Det er til glæde for forbrugeren og for den innovative vognmand (selskab, firma etc.) der gerne vil tage konkurrencen op.
Den største ændring er, at taxa-tilladelserne tildeles meget mere frit end tilfældet er i dag. Dette kan synes som en lille ændring set udefra, men her bør man prøve at forestille sig følgende. Du er en ny/ung taxachauffør der gerne vil være selvstændig vognmand. I det gamle system spillede anciennitet en stor rolle, og derfor kunne du observere, at det i praksis tog minimum 10 år at opnå en tilladelse til en vogn. Ønsker du dig flere tilladelser (vogne) kan du se frem til at skulle optjene yderligere anciennitet for at opnå dette. Demotiverende? Ja! og dette er præcis den erfaring jeg har fra min tid som taxachauffør i Odense, og derfor overvejede jeg kun ganske kort at blive selvstændig vognmand dengang. Særligt når man ikke havde tænkt sig, at dette skulle være beskæftigelsen resten af ens arbejdsliv var det ikke en attraktiv mulighed. Den nye aftale forbedrer vilkårene for den nye (unge) taxachauffør i en lignende situation. Vedkommende har meget nemmere adgang til at få en tilladelse, og starte op som selvstændig.
Derudover vil der komme flere vogne på gaden, og samtidig øges muligheden for mere fri konkurrence på pris og service etc. Det er godt for den innovative (unge) vognmand og det er ikke mindst godt for forbrugerne. Mere konkurrence er altid godt for forbrugerne og de aktører der vil og kan tage konkurrencen op.
Opsummeret: Aftalen betyder at der er taget et stort skridt i den rigtige retning, men der er fortsat meget tilbage at ønske sig. Aftalen/lovgivningen skal revurderes af flere omgange, og der bør den opdateres så den er tidssvarende til den teknologi der er til rådighed i dag. Aftalen er dog bedre end det vi kender i dag, og særligt for de aktører der gerne vil ind på markedet er der ikke tale om marginale ændringer. Derfor er jeg glad for at mit parti er med i aftalen.
Vi har at gøre med to store partier (S og DF) som er godt 70 år bagud i forhold til nutiden. Med aftalen er de blevet trukket 50 år frem i tiden. Det er bestemt beklageligt at de fortsat mangler 20 år i deres tidsrejse, men aftalen viser, trods alt, at de kan ”nudges” i den rigtige retning (og derved undgik vi Drosken i denne omgang.). Deres vælgere – særligt Socialdemokratiets – må så overveje om de vil belønne denne enestående reaktionære tilgang til fremtiden, næste gang krydset skal sættes.
