Hvornår døde kildekritikken på 180grader?

Følgende er ikke ment som at hænge en person ud, men der vil blive givet et eksempel på hvor langt ude en vis gruppering har bevæget sig, i forhold...

Ikke angivet Ikke angivet,

24/10/2016

Følgende er ikke ment som at hænge en person ud, men der vil blive givet et eksempel på hvor langt ude en vis gruppering har bevæget sig, i forhold til manglende kildekritisk forståelse.

Et problem der har huseret ret lang tid på 180grader og som er medvirkende til at 180grader ikke formår at blive anset som et seriøst debatforum.

Problemet har især taget overhånd under den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor der fra tid til anden linkets youtube videoer, som er åbenlyse falsum, men som sælges som beviser.

Jeg taler selvfølgelig om Trump-fløjen her på 180grader. Når man kritiserer Trump, så får man hurtigt stemplet Hillary Clinton sympatisør. Lad det være sagt med det samme, jeg bryder mig hverken om Clinton eller Trump, men anser dog Clinton som det bedste bud i forhold til danske interesser.

Det er lidt som historien om"pest eller kolera". Her er Hillary Clinton "koera" hvis nogen skulle være i tvivl (lidt mindre farlig end pest)

Nå, men tilbage til udgangspunktet. En i min øjne flink debattør, som aldrig går over stregen i debatsporet, linker for tiden det ene vanvittige You-tube klip efter det andet, som åbenbart skal vise 180graders brugerflade hvor onde "The Clintons" er.

Problemet er bare at disse You-tube videoer i visse tilfælde overdriver og i andre tilfælde er decideret manipulationer, hvis eneste formål er at viderebringe deres propaganda.

Vi skal nu se på et af de grelleste eksempel på manglende kildekritik.

følgende er fra en debat og brugerens klip, der skal bevise at Bill clinton er et sexmonster.

Brugerens egne ord, dog i redigeret form, da hele indlægget ikke spilelr nogen rolle

Hvis anklagerne fra en tidligere Fbi mand herunder 'var falske' - tror du så ikke han ville være sagsøgt ned i jorden - af mennesker med en juridisk uddannelse.

https://youtu.be/k18lCydx8Mk

Nu mener jeg ikke man skal se 42 minutter rendyrket propaganda. Nej 30 sekunder er nok. Peter Smerick, tidligere FBI-mand taler ifølge budkabet om Bill Clinton.

En google søgning på Peter Smerick gav hurtigt følgende video

https://www.youtube.com/watch?v=t5ILlOXzVTg

Det første klip er tydeligt redigeret. Bill Clinton nævnes ikke ved navn, men det er underforstået at Peter smerick taler om ham i "Clintons war on women".

I det næste klip er Peter Smerick ikke redigeret og ser man det første minut, så vil man vide, at det ikke er Bill clinton der tales om, men en kendt amerikansk voldtægsforbryder DeBardelben.

Som sagt er dette ikke en forsvarstale for hverken Hillary eller Bill Clinton, men for dette sites fremtidige muligheder, for at være en seriøs stemme i den offentlige debat.

En ting er at være kritiske over for Mainstream medierne. en anden er at miste sin kildekritiske sans fulsstændig og godtage alt hvad der passer ind i ens egen poliitske overbevisning.

Som sagt så er dette ikke kun en kritik af vedkommende bruger, som jeg respekterer i forhold til hans debatstil, men mangler fuldstændig kildekritik. Det er også en kritik af de personer, der uden kritiske overvejelser, stemmer artikler op, hvis indhold er åbenlyse falsum.

Hvis 180grader nogensinde skal tages seriøs igen, så kræver det noget selvindsigt, da ledelsen af 180grader fuldstændig har forladt skuden.

På en "avis" som 180grader, kan man kun vinde større gehør i resten af samfundet, hvis man udviser selvkontrol i forhold til det man linker.

Med andre ord, udvis en sund kildekritik og så har vi muligheden for at gøre følgende:

Lets make 180grader great again

Kilde: