Nu siger man, at man ikke må tale grimt om de døde. Derfor må jeg se at få det gjort, mens Anker "Ødeland" Jørgensen stadig er i live.
Tidligere SiD formand, Anker Jørgensen efterfulgte Jens Otto Krag som formand for Socialdemokratiet i 1972 og dannede 4 regeringer i perioden 1975-1982. Kendetegnende ved hans regeringer, var, en total mangel på økonomisk ansvar. Da oliekrisen ramte, formåede Anker ikke at stramme op. Tværtimod: Hans regering brugte penge som om de plukkede dem på en busk i haven. Boligejerne kunne trække op til 70% af en rente på op til 20% fra i skat. Samtidigt hermed indførte Anker Efterlønnen, en fagforeningernes fedterøvsordning, betalt af staten. Inflationen bulrede derudaf og Anker hældte ekstra benzin på bålet med sine 12 devalueringer af den danske krone, hvorved hovedstolen på udlandsgælden steg tilsvarende, en helt uholdebar situation. Det eneste regeringen gjorde for at dæmpe, var, at indefryse nogle dyrtidsportioner. Dengang var der en automatisk dyrtidsregulering: Når indekset steg med x antal procent, udløstes en dyrtidsportion og jo højere indekset kom, desto mindre procentuel stigning skulle der til at udløse en dyrtidsportion. Der var en ustoppelig inflationsmaskine, som Anker reelt intet gjorde noget ved. Der blev også indført bistandshjælp med kravsbestemte ydelser, endnu en tung økonomisk post. I 1979 gik det så dårligt, at den daværende finansminister, Knud Heinesen, meddelte, at vi var på vej ud i afgrunden og kanten var i sigte. Det gik sin skæve gang frem til 3. september 1982. Der var allerede vedtaget en finanslov med gigantisk underskud på. Da Poul Schlüter kom til som statsminister skrottede han finansloven og lavede en finanslov, hvor underskudet var halveret. Han ophævede den automatiske dyrtidsregulering og stoppede med at devaluere kronen. Den borgerlige regering måtte i årevis døje med eftervirkningerne af Ankers slappe økonomiske politik. Efter Anker kom i opposition startede han den måske mest pinlige periode i Danmarkshistorien: Fodnoteperioden. Anker gik imod sin tidligere regerings beslutning om at støtte NATOs dobbeltbesklutning om opstilling af 572 mellemdistanceraketter, som modtræk til sovjetisk opstillede raketter.Det var hun en standhaftig udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen, vi kan takke for, at vi stadig er i NATO. Han indkasserede et hav af næser, som han bar med stolthed.
Jeg mener ikke, at vi har noget at takke Anker Jørgensen for. Der burde rejses en skamstøtte over ham.
