I et liberalt demokrati burde sofavælgerne kunne sætte Folketinget ud af kraft

I et liberalt demokrati burde sofavælgerne kunne sætte Folketinget ud af kraft

Harald von der Zinn,

18/04/2015

I et liberalt demokrati burde sofavælgerne kunne sætte Folketinget ud af kraft.

Hvis over halvdelen stemte blankt eller var sofavælgere burde dette flertal have demokratisk ret til at sætte Folketinget ud af kraft. Helt lovligt og i demokratiets navn.

Og helt generelt burde Folketinget kun have det antal mandater som vælgerne havde givet. Så hvis eksempelvis 80% stemte til et Folketingsvalg ville 80% af mandaterne blive besat af et mandat. Resten af mandaterne ville være tomme.

For at dette giver mening ville det stadig være et krav af der skulle 90 mandater til at vedtage en lov i Folketingssalen. Dermed ville de tomme mandater stemme nej i alle sager. Sofavælgerne ville have en demokratisk betydning, hvilket er i overensstemmelse med demokratiets betydning, folkestyre.

I dag ved partierne, at der skal fordeles 179 mandater uanset hvor mange der stemmer, men hvis ideen blev indført ville de blive sat under pres, og tvunget til at genopfinde politik.

Grundloven er ingen hindring, da denne siger at Folketinget består højest af 179 mandater.