Ikke mit ansvar: sex med elev

Det er ganske utroligt, hvad man skal læse

Kim Ursin,

18/09/2012

Det er ganske utroligt, hvad man skal læse. Her tænker jeg ikke på det helt åbenlyst kritisable i at en lærer har haft sex med to elever (altså ikke på samme tid), men på kollegaernes reaktion.

Med til sagen hører at eleverne var 16 år og at eleverne efterfølgende er blevet dømt for at have forsøgt at afpresse læreren for penge for at holde mund.

En af hendes kollegaer, som åbenbart føler trang til at gå til pressen om sagen udtaler:

- Det overrasker ikke mig, at det endte sådan. Det var pinligt at se, hvordan hun krænkede elevernes privatsfære og bragte sig selv i fare for at overskride grænserne for, hvordan et lærer/elevforhold skal være, siger den tidligere kollega.

og fortsætter:

- Jeg var ikke selv fortrolig med hende, så jeg mente ikke, det var min opgave at tale med hende, men under en skitur til Norge talte jeg med flere kolleger, som også mente, at hendes adfærd var problematisk.

Kollegaen mener at ledelsen burde have grebet ind for hendes adfærd.

Well: Hvad med at lærergruppen havde taget en samtale med den unge lærer, der var i sit første job og forklaret hende, hvad de følte og hvordan det kunne ende, hvis hun ikke passede på.

Man fuldstændig skubber ansvaret fra sig. Det var ledelsens opgave, det var samfundet, det var alle andre end lige mig, der skulle tage en ubehagelig samtale. Så hellere lade hende fortsætte hendes adfærd. Kæft hvor nogle skvat. De burde overveje deres eget job, hvis de ellers orker det mellem at snakke med pressen.