I`ll do what`s wrong as long as I can.

  Der kom 17 kommentarer på min seneste tekst – Det er ikke stuerent at ryge tobak!  Meget tyder på jeg har trådt et par kværulanter over tæerne

Qda Plydsmaas,

24/04/2010

  Der kom 17 kommentarer på min seneste tekst – Det er ikke stuerent at ryge tobak!
  Meget tyder på jeg har trådt et par kværulanter over tæerne.
  Det har jeg ikke noget imod, og træder gerne endnu hårdere, hvis jeg får mulighed for det.
  Hvad jeg derimod synes er noget pjat er, når disse gnavpotter giver sig til at diskutere indbyrdes og det tydeligt fremgår at de ikke har fattet, hvad det egentlig var teksten drejede sig om.
   Hvis de havde været i stand til at fatte, det teksten gik ud på, var det måske gået op for dem, at de uden besvær bekræfter det jeg peger på, om de reaktioner som jeg har mødt utallige gange fra tobaksforskrækkede som ser stort på kendsgerninger og villigt lader sig forføre af den massive propaganda de er blevet udsat for fra sundhedsfanatikerne med Kræftens Bekæmpelse som de der kører hårdets frem med påstande der intet har med hverken sober oplysning eller kendsgerninger at gøre.
  Det er I hvert fald ikke skarpsindighed disse gnavpotter brillerer med.
  Nu er jeg ikke højrøvet nok til at bilde mig ind at have patent på skarpsindighed, men det fornemmer jeg med stor tydelighed at disse gnavpotter bilder sig ind de har.
  Det får mig til at tænke på en ordveksling jeg overværede imellem en tobakforskrækket og en gammel mand.
  Den tobaksforskrækkede sagde: Du skulle holde op med alle dine stinkende cigarer. Tobaksrygning er meget usundt og forkorter dit liv.
   Den gamle mand smilede og svarede: Skidt med det, jeg er da blevet 85.
   Den tobaksforskrækkede slog arrigt ned nakken og vrissede: Det kan da godt være, men hvis du ikke røg, ville du idag være 92!
   Er der noget som dæmrer hos gnavpotterne nu?
  Jeg tvivler. Det de kørte frem med I deres indbyrdes diskussion lød ikke som om nogen af dem var opfindere af den dybe tallerken. Måske ville det være en god ide om de pudsede deres briller og så på det som de bestemt har overset I min tekst nemlig: At i tobaksdiskussionerne er det blevet fortiet: At dengang pesten hærgede Europa, var det de der røg tobak som overlevede. 
   Og endnu en ting, gnavpotterne er også sprunget slutningen af teksten over, derfor gentager jeg den delvis her.
   At voldsmentaliteten er steget og steget I takt med de tobaksforskrækkedes skrækkampagner, fordi angstfremkaldende budskaber gør folk bange. Angst smitter og når folk bliver bange vil de slå fra sig. Stress er blevet en folkesygdom. Og hvad med den kriminalitet konkrete forbud afstedkommer?
 Er det mere vold I tobaksforskrækkede ønsker, eller flere nervøse og stressede folk, for slet ikke at tale om flere kriminelle?
 Og for lige at runde det her af vil jeg tilføje at INGEN tobaksryger vil at andre skal følge deres eksempel. VI er imod forbud som er opfundet på falske oplysninger. Ja, forbud i det hele taget. 
   Tidligere forbudstider fortæller med stor tydelighed hvad den slags fører til.
   I 13 år havde man spiritusforbud I USA, det gav grobund for MAFIAVIRKSOMHED! 
   Det er en kendsgerning, men det er måske dét gnavpotterne ser hen til?

  Siger Oda Plydsmaas.

Kilde: