Bertel Haarder efterlyser ideer til hvordan vi dæmmer op for fedmeepidemien blandt børn og unge.
Jeg har et godt forslag...
Fedme har som regel med sårede følelser og manglende handlerum at gøre.
Så jeg tænker at fedmeepidemien skyldes det liv vi tilbyder vore børn, som totalitært institutionaliserede og overvågede.
Kombinationen af det meget begrænsede handlerum i institutionerne og samme institutioners tætte, nærmest kriminaliserende overvågning af, om børnene (og forældrene) nu også har de rigtige politisk-korrekte følelser og adfærd, er fedme-epidemiens direkte årsag.
De manglende handlemuligheder – som især rammer meget aktive børn der tænker på tværs af pædagogernes begrænsede og begrænsende forestillinger, om hvad der er politisk acceptabelt – skaber kedsomhed. Og den megen korrektion ud fra politiske forestillinger om hvordan mennesker bør være – skaber usikkerhed om hvorvidt man nu også er god nok.
Den usikkerhed har børnene brug for at handle ud.
Men det er der ikke handlerum for.
Samtidigt har børnene ofte ikke mulighed for at vende deres usikkerhed med de voksne der elsker dem, fordi forældrene har travlt med at tjene skattekroner ind, blandt andet for at kunne betale de pædagoger der passer og – desværre – også opdrager deres børn.
Børnene efterlades altså i et følelsesmæssigt limbo, mellem fortravlede men pligtopfyldende forældre, politisk agerende sociale entreprenører fra det offentlige og deres eget behov for udfoldelse.
Og helt uden de muligheder for selvstændigt, frit og kreativt at lege sig ud af problemerne, som børn havde før i tiden.
Det er en rigtig skidt kombination, både for det enkelte barn og for den enkelte familie; - men også for et land som Danmark der har brug for vækst.
Institutionaliseringen af barndommen gennem de sidste 30-40 år har udviklet et par generationer af danske børn og unge – især drenge – som føler sig tvunget til at begrænse aktiviteten til joysticks og museknapper. Kombineret med indtagelse af enorme mængder chips og sodavand og andre usynlige aktiviteter.
Mit forslag til løsning af fedmeepidemien er derfor:
Børnene ud af institutionerne,
Pædagogerne ud af vore liv,
Magten tilbage til familien
Det var slagordene.
Konkret går forslaget på, at der åbnes for frikommuneforsøg hvor der indføres sambeskatning mellem ægtefæller, sådan at fradraget kan akkumuleres for familien.
På den måde kan en hjemmegående forældre med god samvittighed hellige sig pasning af hjem og børn.
Dette bør kombineres med skattefritagelse pr barn – sådan at de penge som institutionerne ellers ville modtage som tilskud for at passe børnene tilbageføres til familien. Krone for krone.
Den kommende borgerlige regering (Venstre og Konservative) bør derudover støtte op om forsøget ved at sætte magt bag kravet til uddannelsesinstitutionerne om åbenhed i undervisningen.
Det allerede eksisterende krav om at alle uddannelsesinstitutioner lægger alle lektionsplaner, skemaer, opgavelister, litteraturlister og semesterplaner åbent ud på nettet, bør følges op af straffeforanstaltninger – i form af mistede tilskud, fyrede rektorer med mere – hvis dette krav ikke imødekommes.
Kombinerer man endvidere dette med krav om afholdelse 4-6 weekendseminarer om året, samt muligheden for at borgerne selv kan indstille sig til eksamen udenom vejledere og lærere, så vil den hjemmegående samtidigt få mulighed for – helt selvstændigt – at følge en uddannelse. Både grundskole, HF, gymnasium og videregående.
Det synes jeg er en rigtig god løsning.
Udover at løse fedmeproblemet ved at give – især drengebørnene - friheden tilbage, vil det samtidigt tvinge uddannelsesinstitutionerne til at være åbne om hvad det egentlig er de lærer videre, og det vil frisætte ikke blot den studerende, men også helt små børn fra den sociale kontrol som pædagoger og lærere bruger til at opdrage og forme danskerne til nogle små søde socialister, der kun kan have pæne meninger.
Og åbenheden vil gavne den demokratiske debat.
Derudover vil tiltaget styrke sammenhængskraften i den gammeldanske kultur, mindske jugoslaviseringen af civilsamfundet, og skabe mennesker der ikke først skal spørge om de må, men bare går selv…
Så, Bertel Haarder, tror du ikke jeg har ret?
Børnene ud af institutionerne,
Pædagogerne ud af vore liv,
Magten tilbage til familien
Tror du ikke dette vil gavne vores land?
Tor du ikke det er noget af det bedste vi kan gøre for børnene, væksten, familierne, sammenhængskraften, statsfinanserne og den frie åbne debat lige nu?
mvh
Ane K
Interviewet med Bertel Haarder blev - så vidt jeg husker - bragt i P1 Morgen den 25.8.2011
