Jacob Mchangama: Rygelovens DNA

1984grader NEJ TAK,

22/04/2012

...

Det er et faktum, at det er sundhedsskadeligt at ryge. Den ovenfor anførte lovgivning går, ifølge forslagsstillerne, også ud på, at man ikke ufrivilligt udsættes for røg steder, som er offentligt tilgængelige ejendomme; en ret til ren luft så at sige. At lovgivningen også omfatter privat ejendom, såsom restauranter og barer, er dog udtryk for en grundlæggende misforståelse af, hvad der udgør ”offentligt tilgængelige ejendomme”. Privatejede etablissementer, som f.eks. restauranter, er kun tilgængelige til offentligheden i det omfang, ejeren af denne ejendom ønsker det og tillader det og endnu vigtigere er ingen tvunget til at frekventere eller arbejde steder hvor rygning er tilladt. Endvidere er antallet af danskere der ryger faldet kraftigt en udvikling der startede langt før rygeloven. De såkaldte eksternaliteter som rygning medfører i form af gene og sundhedsfare for andre end rygeren selv, kan derfor i vidt omfang undgås og vil i øvrigt formindskes i takt med at flere og flere frivilligt lægger tobakken på hylden. Disse betragtninger burde være afgørende for lovgivning på rygeområdet og privat ejendom burde således udgøre en rød linje som politikerne ikke krydser, uanset hvor noble hensigterne end måtte være. I modsat fald er der ikke nogen logisk eller principiel grænse for hvor rygeforbuddet vil ende. Hvorfor går grænsen for V og K eksempelvis lige der, hvor det nuværende lovforslag vil udvide et forbud mod rygning på privat ejendom, som V og K selv har indført? Det er der ikke noget overbevisende svar på for V og K, når man selv har sat udviklingen i gang. Og med den udvikling i politikernes holdninger til rygning og personlig frihed som Jørgen Winther eksemplificerer, skal man ikke være overrasket hvis vi til sidst ender med, at den radikale Camilla Hersom en dag får sit ønske om et total forbud mod rygning opfyldt. Med bred støtte fra hele Folketinget.