Jeg deltog i FOR FRIHEDs mandagsdemonstration

”For Friheds” mandagsdemonstrationer har i ugevis været udsat for sortklædte venstreekstremisters forsøg på med vold at hindre de fredelige demonst...

Torben Mark Pedersen,

25/05/2015

”For Friheds” mandagsdemonstrationer har i ugevis været udsat for sortklædte venstreekstremisters forsøg på med vold at hindre de fredelige demonstrationer, og derfor valgte jeg at deltage i demonstrationen i dag.

Ytrings- og forsamlingsfrihed kan nemlig kun forsvares, hvis man (er parat til at) praktisere den.

Og det indebærer i denne sammenhæng at deltage i For Friheds demonstrationer for derved at vise, at vi, der hylder ytrings- og forsamlingsfriheden, ikke lader os true til tavshed af voldsparate sortklædte rødfascister fra AFA, der i realiteten er fjender af ytrings- og forsamlingsfriheden.

Det var en beskeden gruppe af For Friheds-demonstranter – formentlig 50-60 deltagere – der var mødt op på Axeltorv for at høre somalisk fødte, svenske Mona Walter tale om iiislams folkemord, kvindeundertrykkelse og racisme, og der var nok 2-3 gange så mange betjente til at indkapsle demonstrationen og sikre alle alle sidegader, så vi fredelige demonstranter ikke skulle blive overfaldet af venstreekstremisterne. Alt forløb da også fredeligt, selv tilråbene var kun sporadiske, og jeg observerede kun 3 moddemonstranter blive ført væk af politiet, og det foregik stille og roligt.

Vi fik dog alle taget vores portrætfoto af REDOX-fotografen, Rasmus Preston, der også ses her.  Hvem de øvrige personer er på billedet her, ved jeg ikke, bortset fra at personen yderst til højre er musikeren Rasmus Nøhr. Det samme gælder de sortklædte her. De var alle vældig interesserede i vores lille demo.

Der har været flere eksempler på, at For Friheds-demonstranter er blevet udsat for vold og røverier på vej væk fra demonstrationen, og det var da med en vis bekymring, at jeg på hjemvejen passerede en gruppe sortklædte venstrefascister, men da jeg var sortklædt som de, og jeg trak hætten på min Nørrebro-sorte hættetrøje og hætten på min sorte jakke op over hovedet, så det skjulte mit ansigt, troede de måske, blev jeg ikke genkendt.

Kilde: