Tænk, hvis politisk debat foregik lige som i børnehaven:
- Du er dum!
- Nej, DU er dum!
- Du er dummest!
- Nej, DU er den dummeste!
Sådan er voksne mennesker heldigvis ikke. Når man har opnået et minimum af modenhed, så begynder man at belægge sine synspunkter med gode argumenter og henvisninger til faktiske forhold, som der er enighed om. Ud fra et fælles referencegrundlag opridser man præmisserne for en meningsfuld debat.
Eller nogen gør. Andre gør som den radikale politiker Zenia Stampe og mediemennesket David Trads: De fortsætter i traditionen fra børnehaven og udnævner bare deres eget standpunkt til at være udtryk for godhed. Er man ikke enig med Stampe og Trads, så er man følgeligt ikke et godt menneske. Eller med børnehavesprog: Man er dum.
På et skilt, som de to holder op for sig på hver deres Facebook-profil, står der simpelthen bare "humanisme". Nu kan humanisme være flere ting, men når Trads og Stampe holder skiltet op, så skal ordet forstås i dets folkelige form som et finere ord for medmenneskelighed, omtanke, omsorg, godhed.
Hvad Trads og Stampe gør med deres skilt er, at de fortæller deres omverden, at de selv er gode mennesker, fordi de mener, som de mener. Mener man ikke det samme, så er man ikke et godt menneske, man er faktisk et ondt menneske.
Den debat, som Stampe og Trads lægger op til, kan også formuleres i børnehavesproget:
- Jeg er god, du er ond!
- Nej, JEG er god, DU er ond!
- Nej, jeg er mest god, du er mest ond!
- Nej, JEG er den mest gode, DU er den mest onde!
Hvem der egentlig er god, og hvem der er ond, gør sådan en debat os naturligvis ikke klogere på. Men Zenia Stampes og David Trads' publicering af de to selvglorificerende billeder gør os klogere på Stampe og Trads.
Stampe og Trads er mennesker, som ikke kan rumme forestillingen om, at folk med andre synspunkter end Stampes og Trads' kan være motiveret af nøjagtigt det samme ønske om at være medmenneskelige og gode, som Stampe og Trads i egne øjne selv er. Hvad de to ikke forstår er, at folk med andre meninger bare ikke er enige med dem om, hvordan man bedst fremmer medmenneskelighed og godhed - også kaldet humanisme - via politik.
Der findes i vores samfund både enhedskommunister, folkesocialister, socialdemokrater, radikale, konservative, Venstre-folk, LA'ere og DF'ere, og størstedelen af dem alle er formentlig overbevist om, at de mener, hvad de mener, af årsager, som har alt med medmenneskelighed og godhed at gøre.
Men det tror Trads og Stampe ikke på.
Hvis man ikke mener som dem, så er det fordi, man simpelthen er antihumanist, imod medmenneskelighed og godhed.
Proklamationen af "humanisme" på de tos skilte fortæller os derfor, at Stampe og Trads er meget indskrænkede og intolerante mennesker, som ikke accepterer politisk uenighed og debat som udtryk for forskellige menneskers forskellige synspunkter om, hvordan det gode samfund skabes.
For dem findes der to slags mennesker: Humanisterne, som er dem selv og deres meningsfæller. Og de onde, som er alle os andre.
Det er faktisk ikke særligt humanistisk.
