Kære Anders Samuelsen, der er mere stemmepotentiale i de offentligt ansatte end du tror

Kære Anders Samuelsen og andre LA-kandidater, Jeg er offentligt ansat indenfor sundhedsvæsnet

_slettet_bruger_1381 Ikke angivet,

04/09/2011

Kære Anders Samuelsen og andre LA-kandidater,

Jeg er offentligt ansat indenfor sundhedsvæsnet. Jeg kender mange offentligt ansatte. Jeg ved hvordan mange af de offentligt ansatte tænker. De er egentlig ligesom størstedelen af den resterende del af Danmarks befolkning, ureflekterende. De fleste har en ide om at når LA taler om en "mere effektiv offentlig sektor" er det lig med at de enten skal "løbe stærkere"(for at bruge en ofte brugt term i den offentlige sektor), eller at i vil afskaffe den offentlige sektor, og at jeres indflydelse på dansk politik er lig med deres arbejdsløshed. De fleste mener at høj skat kommer dem til gode i form af bedre kvalitet i den offentlige sektor, samt deres egen jobsikkerhed. Der er dog også andre emner der betyder en del for den offentligt ansatte, og et af de vigtige emner er det totale kontroltyrani de dagligt er udsat for på deres respektive arbejdspladser.

Jeg har et forslag til hvordan du fremadrettet tilrettelægger din retorik når jeres mærkesag omkring en mere offentlig sektor berøres:

Fortsæt med at fortæl vælgerne at i går ind for en effektivisering af den offentlige sektor. Vær dog meget omhyggelig med at fortælle at dette bl.a. skal gøres ved at frigøre de effentligt ansatte for den kontroltyrani de i dag udsættes for. Dette understreger at der ikke er tale om effektivisering ved "at løbe stærkere", men ved at lade offentligt ansatte have større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres egen arbejdsdag. De ved hvilken opgave der skal løftes, og de er større eksperter i hvordan den løftes effektivt, end en eller anden akademiker eller embedsmand!

"Den offentlige sektor skal effektiviseres" - vil blive opfattet af den offentligt ansatte som endnu en omgang med pisken, eller som en mulig fyreseddel.

"Den effentlige sektor skal effektiviseres, bl.a. ved at frigøre de offentligt ansatte fra det kontroltyrani de udsættes for i dag, og ved at give dem mere ansvar for at tilrettelægge deres eget arbejde" - vil understrege at effektivisering ikke er lig med fyreseddel, og at det faktisk vil være i de offentligt ansattes interesse at få lidt selvstændighed tilbage i jobbet.

Jeg vil love dig for, at det vil skabe et mere positivt billed af LA blandt de offentligt ansatte, og at det vil skabe positiv opmærksomhed på et område der betyder meget for dem. I kan kun vinde stemmer på dette!

ps. nu har du, Anders Samuelsen, nok ikke så meget tid til at læse 180grader i denne periode, men det er der andre kandidater der har. Måske nogen ville være behjælpelige med at videresende dette til LA-toppen.

Kilde: