Kan demokratiet løse den økonomiske krise?

Vi er stolte af vort demokrati, og vi forsøger tit at overbevise de udemokratiske lande om vort demokratis fortræffelighed

Hans Jørgen Ladegaard-Pedersen,

14/06/2010

Vi er stolte af vort demokrati, og vi forsøger tit at overbevise de udemokratiske lande om vort demokratis fortræffelighed. I de sidste par måneder har vi kunnet vise en gæst fra et sådant land, hvordan det danske demokrati løser finanskrisens eftervirkninger: Timevis af diskussioner i TV og ditto i Folketinget, hvor beskyldningerne fyger gennem luften. Forhold, som burde være klare facts, endevendes igen og igen. Hvad den ene part forklarer som nødvendigt, retfærdigt og velafbalanceret, er for den anden den sociale massegrav. Spin og demagogi gør sagsfremstillingen usaglig, hvis ikke utroværdig. Man får mistanken om, at ræsonnementet er: Mere end halvdelen af vælgerne er mindre kloge end gennemsnittet, og nogle hopper nok på vognen! Stort set alle økonomer - og sikkert de fleste politikere - kan se nødvendigheden af, at efterlønnen skal ændres, men stemmestrategi lukker saglig diskussion. Hvad regeringen vil gennemføre, vil oppositionen ændre igen. Dette er for os demokrati, men kan vi med overbevisning svare ”ja”, hvis vor gæst spørger, om det er det forbillede, vi mener, hans land skal overtage, for at bekæmpe gæld og overforbrug? Er vi sikre på, at vort demokrati, som det fungerer i dag, er vejen til den bedste, eller bare en god løsning, på landets økonomiske problemer? Og hvad hvis han spørger om vi kender ”Kejserens nye Klæder”? For et århundrede siden kunne man i Berlingeren læse at ”Rigets kårne Mænd mødtes i Rigsdagen for at varetage Rigets Tarv”. I dag er der både mænd og kvinder - og kårne er de - men er det også i dag ”Rigets Tarv”, som ligger de kårne mest på sinde? Eller spiller vælgerpleje og kamp om ministertaburetterne en uhensigtsmæssig stor rolle? Demokratiets fortræffeligheder skal ikke betvivles. Men er demokratiet, som det har udviklet sig i Europa, velegnet til at sikre, at vi får en sund økonomi. Er det en tilfældighed, at der er så mange demokratiske europæiske lande, som har store vanskeligheder med offentlig gæld og en ustyrlig offentlig sektor? Er den ”græske syge” alene noget med dovne og korrupte sydeuropæere? Eller er den ”græske syge” en sygdom, som har sin årsag i selve den måde vi forvalter demokratiet på? Og kan vi forhindre, at den ”græske syge” får bedre fat i Danmark, end den måske allerede har?

Kilde: