Karen West forlader Liberal Alliance

Good riddance

Bob Glitter,

01/09/2015

Good riddance. Så mangler vi bare Mette Bock og Rasmus Brygger.

Fra Karen Wests Facebookside:

Jeg har i dag meldt mig ud af LA. En svær beslutning, men det er det vel altid, når man siger farvel til noget eller nogen, man hverken er vrede på eller skuffede over. Det var et kort besøg, mindre end to år, men meget lærerigt, meget selskabeligt og meget givende. 
Men min identitet er ikke kun en LA identitet. Dertil spreder jeg mig for meget hen over midten i dansk politik. Og mine interesseområder matcher sjældent kun LA’s.
Dertil kommer lokalpolitikken, hvor jeg hverken føler et fællesskab med lokalforeningen og endnu mindre med partiets politiker i BR, som jeg mener er alt for usynlig for os, der bor i København.
Jeg har i mange år, også under mit medlemskab af Socialdemokratiet, arbejdet med de politikområder, jeg synes er nødvendige og spændende, og det vil jeg fortsat gøre til nogens ærgerelse og til andres glæde. 
Og mine fællesskaber tæller fortrinsvis kvinder, men også mænd, der på ingen måde matcher LA politik, eller også har meldt sig ud, eller aldrig været medlem. Fællesskaber der går på tværs af partierne, fordi vi har et fælles interesseområde. Politikområder, som jeg nok gerne havde set havde fået lidt mere opmærksomhed i LA. 
Jeg har lært så mange fantastiske mennesker at kende i LA, og jeg håber da af hele mit hjerte, at vi fortsat kan nyde hinandens selskab, når lejligheden byder sig.
Og jeg mener fortsat, at LA er helt uundværlige i dansk politik.

Kilde: