København er en parasit på det såkaldte Udkantsdanmark

Langt hen ad vejen er det produktionen i Udkantsdanmark, der skaber grundlaget  for den blomstrende økonomi og velstand i især hovedstadsområdet

Ikke angivet Ikke angivet,

19/03/2015

Langt hen ad vejen er det produktionen i Udkantsdanmark, der skaber grundlaget  for den blomstrende økonomi og velstand i især hovedstadsområdet.

Via statsskatten går der en væsentlig kraftigere pengestrøm fra det såkaldte  Udkantsdanmark til de relativt få rige kommuner i primært hovedstadsområdet,  hvor de statsansatte bor og betaler kommuneskat af deres indkomst fra  staten, end der via de kommunale udligningsordninger går fra de rige til de  fattige kommuner. Det kan man bl.a. læse i Kaare Dybvaads nye bog  ’Udkantsmyten’ og i et interview med ham (Pol. 28.2.).

Det er ikke just det billede, som storkøbenhavnske borgmestre har tudet os  ørerne fulde med i mange år!

Statslige arbejdspladser indebærer mange andre økonomiske fordele, som kun de  rige kommuner, især hovedstadsområdet, nyder godt af på grund af den  tiltagende centralisering i disse år. Det er hovedstadsområdet, der  parasitterer på Udkantsdanmark og ikke omvendt.

Forholder det sig ikke i virkeligheden sådan, at det langt hen ad vejen er  produktionen i Udkantsdanmark, der skaber grundlaget for den blomstrende  økonomi og velstand i især hovedstadsområdet?

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2592209/koebenhavn-er-en-parasit-paa-det-saakaldte-udkantsdanmark/

Kilde: