København klar med bilfri dag næste år - Politik | www.bt.dk

Københavnerne kan godt gøre klar til at give bilerne en fridag den sidste søndag i september næste år

Ikke angivet Ikke angivet,

09/10/2015

Københavnerne kan godt gøre klar til at give bilerne en fridag den sidste søndag i september næste år.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har torsdag aften besluttet at indføre en bilfri dag i hovedstaden. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) fortæller, at den bilfri dag holdes i forbindelse med Den Europæiske Mobilitetsuge, hvor tilsvarende arrangementer ses rundt i Europas storbyer. Alt tyder på, at det bliver den sidste søndag i september.

»Målet er at vise, hvordan byen kunne se ud, og hvordan kunne byens rum bruges, hvis vi ikke havde bilerne til at optage så meget plads,« siger Morten Kabell.