Købt og betalt?

For nyligt stillede Leif Lahn, den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, et ret særpræget forslag

_slettet_bruger_668 Ikke angivet,

26/07/2013

For nyligt stillede Leif Lahn, den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, et ret særpræget forslag. Fradragsretten for fagforeningskontingent skulle fremover være forbeholdt medlemmer af de fagforeninger, der tog ”samfundsansvar”.  Den gode ordfører indrømmede, at han nok burde tænke lidt over, hvordan dette skulle defineres præcist, men formålet var klart: LO og de fagforbund, der giver massiv økonomisk støtte til socialdemokratiet, skulle bevare fradraget, mens KriFa, der ikke giver penge til Leif Lahn og hans venner, skulle ikke længere have støtten.


Selvom forslaget fik stærk støtte fra regeringspartiernes ungdomsafdelinger, blev det dog hurtigt kritiseret af mere forstandige socialdemokrater, der godt kunne se, hvor grimt et sådan forslag så ud, og godt kunne tænke sig til, hvordan en midtervælger ville reagere på det. Men det er tankevækkende at se, hvad der foregår hos de socialdemokrater, der ikke tænker taktisk, men rent faktisk bare siger deres mening.


Socialdemokratiets formand, Helle Thorning, kaldte under sidste valgkamp Liberal Alliance for ”Saxobank-partiet”, med henvisning til de økonomiske bidrag, som bl.a Lars Seier har lagt i partiet, udover hans personlige engagement. Men lad os lige sætte det i sammenligning med Leif Lahns udmelding. For kunne man forstille sig i ramme alvor, at Liberal Alliance stillede forslag om, at man fremover kun ville få rentefradrag for lån i saxobank? Måske med henvisning til at fradraget kun gjaldt for banker, der havde udviklet deres eget IT-system? Det er en absurd tanke, som er i direkte modstrid med den liberale, men åbenbart ikke den socialdemokratiske ånd.


Noget andet er, at Leif Lahns forslag jo sandsynligvis er grundlovsstridigt af samme grund som Tvind-loven, der skrev juridisk Danmarkshistorie ved at blive den første lov i Danmark, som Højesteret kendte ugyldig. Vores grundlov forbyder af meget logiske årsager, at folketinget laver love, der sigter på at diskriminere mod bestemte personer.


Set i et historisk perspektiv er det jo heller ikke første gang, at socialdemokratiet forsøger at kvæle KriFa. Også i 1930’erne forsøgte socialdemokraterne efter tysk forbillede at indføre en enhedsfagbevægelse i Danmark baseret omkring LO og gennem en række love at dræbe KriFa. Det var tæt på at lykkes, men blev afbrudt af besættelsen, der på sin egen brutale måde fjernede fokus fra indenrigspolitik.


Leif Lahn er derfor en god reminder om, at selvom der også findes fornuftige socialdemokrater, så findes der langt ind i partiets rækker stadigvæk en anti-demokratisk strømning, som ikke vil frisindede danskere det godt. Problemet her er ikke, at de modtager penge, men mere at de ikke har nogen ideologiske barriere for hvordan de skal ”betale tilbage”.

Kilde: