I disse dage synes ligestillingsdebatten at indtage en stadigt større plads i samfundsdebatten. Bl.a. snakkes der, om manglende kvinder i de danske bestyrelser, manglende kvindelige professorer, lektorer, adjunkter osv – selv EU snakker nu om kvindekvoter for politik.
Det er velkendt, at kvinder tjener - gennemsnitligt - mindre i løn end mænd. Det er også velkendt at hovedparten af de danske topstillinger, er besat af mænd, så kvinder bliver vel diskrimineret på arbejdsmarkedet? Det kommer jeg tilbage til.
For nogle dage siden snakkede jeg med to af mine bekendte om netop ligestilling mellem kønnene. Vi følte alle tre, at mænd i en eller anden grad oplever diskrimination i forhold til kvinder. Offentlige instititioner og sågar virksomheder vil hellere ansætte kvinder end mænd – se bare på Københavns Universitet hvor et institut får mellem en og tre millioner kroner i bonus, hvis instituttet ansætter en kvindelig professor. Ansætter de en mand falder der ingen bonus. Ikke bare er det diskriminerende for mænd, men det sender også et signal om, at det er en byrde at ansætte en kvinde, derfor kompenseres der. Er det virkelig det vi ønsker? Burde der ikke ansættes på kvalifikationer alene?
En af mine føromtalte bekendte kom endda med et eksempel på denne diskriminering af kønnene fra en privat virksomhed. Vedkommende skulle skifte arbejde, og da hans gamle arbejde blev slået op, hjalp han med at udforme jobannoncen. (arbejdet handler om systemudvikling og programmering). Der var tre ansøgere, der var kommet i betragtning.
1) En 30 årig mand med erfaring indenfor området, endda en ph.d
2) En 40 årig kvinde med erfaring indenfor området.
3) En 25 årig nyuddannet kvinde med ingen erfaring.
Hvem blev så ansat? Det gjorde den 25 årige nyuddannede kvinde. Min bekendte spurgte så, hvorfor netop denne blev ansat. Svaret var, at chefen gerne ville have en kvinde ansat, og han ville gerne have en der var ung, så han kunne ’forme’ vedkommende. Ligestilling?
Interessant nok rejser sig her måske endnu en debat, om diskriminering af ældre i forhold til unge, men det må blive en anden gang.
Det nyvalgte folketingsmedlem Pernille Skipper (EL) sagde d. 20 oktober 2011 i Debatten på DR2 følgende:
”I mange hundrede år er mænd ikke blevet valgt til bestyrelser, fordi de er kvalificerede. De er blevet valgt, fordi de er mænd. Det er der først for meget nyligt blevet gjort op med. Så ville der ikke være en smule poetisk retfærdighed i, at den bøtte blev vendt en smule om ”
Altså mener hun, at fordi kvinder er blevet undtrykt af mænd, er det nu mænds tur til, at blive undertrykt af kvinder . Jeg håber og tror, at langt størstedelen af kvinder ikke deler denne opfattelse, men når det så er sagt, så kan jeg altså ikke undgå, at blive helt harm over, at hun overhovedet kan sige det!
For at vende tilbage til emnet, om kvinder bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet? Ja det bliver de, men bliver mænd ikke også det?
Og så for lige at tage den historiske undertrykkelse af kvinder. Jeg tillader mig at spørge: ”Er kvinder virkelig blevet undertrykt så meget gennem mennesket historie?” Ja, kvinder har været undertrykt, men har det samme ikke gjort sig gældende for mænd? Lad mig komme med to eksempler
1) Det er uomtvisteligt, at kvinder engang ikke kunne vælge, hvem de ville giftes med – men det kunne mænd heller ikke. Det blev bestemt af familien. Her vil jeg mene, at der har været ligestilling, i den forstand at begge køn har haft lige lidt at sige – kvinden bestemte ikke over sin egen krop, men det gjorde manden heller ikke.
2) Det er igen uomtvisteligt, at kvinder er blevet slået af deres ægtemænd, eller at mændene i hvertfald havde ret til, at banke deres hustruer på plads. Men måske glemmer mange, at også mændende fik bank - af mænd der var over dem såsom deres arbejdsgiver.
Det er først for nylig - i historisk perspektiv - at det ikke har været tilladt, at slå sine medarbejdere, og generelt har vold været meget mere udbredt i samfundet. Bl.a. har det været brugt i opdragelsen af børn. Så at påstå, at kvinder er blevet undertrykt, fordi der er blevet begået vold mod dem er, i bedste fald, en overdrivelse.
Jeg siger ikke, at kvinder ikke er blevet undertrykt, for det er de jo nok, set i forhold til mænd vel at mærke, men debatten er afstumpet, når det ikke fremkommer, at mænd altså også har været undertrykt, og der også er blevet begået vold mod mænd.
Hvad så med idag? Her vil jeg mene at samfundet er, eller i hvert fald er på vej til at blive, i kvindens favør.
Idag er vold mod kvinder tabubelagt (I hvertfald i Danmark), og enhver mand der slår sin kæreste, kone eller bare en tilfældig kvinde, må nødvendigvis blive ramt af samfundets absolutte fordømmelse. Hvis en mand slår en anden mand, er fordømmelsen ikke nær så hård, enddog langt fra. Et eksempel herpå er, at når vi hører om konflikten i bl.a. Syrien, og medierne beretter antallet af omkomne, specificeres det hvor mange børn og kvinder der er blevet dræbt – med den skjulte præmis at det er værre, at slå en kvinde ihjel end en mand. Ligestilling?
Kvinderne bestemmer idag, ligesom mændene, hvem de vil indgå i forhold med. Men fravælger kvinden et forhold, kan denne sagtens få børn alligevel ved at købe donorsæd, da det åbenbart er en ”kvinderet” at få børn. Hvis en mand ønsker at få børn, skal han finde en kvinde der vil føde sine børn. Det har resulteret i at 22.7% af de danske mænd der har rundet 44 år ikke har børn, mens det samme gør sig gældende for knap 14% af de danske kvinder. Samtidig kan en kvinde der bliver gravid, enddog statsbetalt, vælge en abort, da det er en ”kvinderet” at råde over egen krop. Og omvendt hvis en mand har gjort en kvinde gravid, men ikke ønsker barnet, kan han ikke fravælge ansvaret. Ligesom han heller ikke kan tilvælge det, hvis kvinden ønsker abort. Ligestilling?
Andre områder hvor staten forskelsbehandler på mænd og kvinder kvinder, er bl.a. værnepligten. Grundlovens §81 siger ” Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. ”
Ovenstående betyder også, at hvis Danmark blev angrebet, ville staten kunne tvinge samtlige danske våbenføre mænd til, at forsvare landet med deres liv. Det gør sig ikke gældende for kvinderne. Ligestilling?
Herudover er det velkendt, at kvinder har en længere levealder end mænd, og desuden har kvinder længere barselsorlov (påtvunget fjorten uger, imod mandens tre), og arbejder – gennemsnitligt – i mindre hårde fag. Desuden er langt størstedelen af de hjemløse, alkoholikere og forbrydere mænd. Ligestilling?
Jeg tror ikke at vi nogensinde får absolut ligestilling mellem kønnene, og det mener jeg heller ikke vi skal stræbe efter. Der er heller ikke lige mange mænd og kvinder der er henholdsvis soldater og sygeplejerske. Måske er kvinder bare bedre sygeplejerske fra naturens side, og måsker er mænd bare bedre soldater fra naturens side. Dermed ikke sagt at alle kvinder er bedre sygeplejersker end mænd, og at alle mænd er bedre soldater end kvinder, da der som bekendt findes mandlige sygeplejerske og kvindelige soldater - præcis ligesom der findes både mandlige og kvindelige ledere.
Bevar værnepligten og den fri abort, glem kvindeskvoterne for bestyrelsesposterne i Danmark, glem påtvunget tre måneders barsel for mænd, og glem bonus for at ansætte en kvinde frem for en mand. Specielt i offentlige instititioner! Det må da være (mindst) lige så diskriminerende for en kvinde, at blive valgt til en bestyrelse fordi hun er kvinde, som det er diskriminerende for den mand, hun blev valgt til fordel for.
