Kønskvotering forringer bundlinjen

Den feministiske firkløver, bestående af Pernille Vigsø Bagge, Julie Rademacher, Lone Dybkjær og Johanne Smith Nielsen, er i ligestillingens navn på banen igen. De fremsætter i morgen, tirsdag, et beslutningsforslag i Folketinget, hvor de ønsker kønskvotering indført ved lov. Indeholdt i forslaget er et krav om 40 procent kvinder i de børsnoterede selskaber.

I forslaget glorificeres den Norske model om kønskvotering. Det norske Storting vedtog i 2003 et krav om mindst 40 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer i ASA-bestyrelser. 40 procent af bestyrelsesposterne i Norge var d. 1. januar 2008 besat af kvinder. Forslagsstillerne klapper i hænderne af det norske eksempel. Loven virker, påstår de.

Forslagsstillerne kan dog roligt tage armene ned igen. En ny undersøgelse viser nemlig en negativ sammenhæng mellem kønskvotering og værdiskabelsen i de norske virksomheder (se link til undersøgelsen nedenfor). Den negative sammenhæng skal dog ikke findes i selve kønnet, men i de strukturelle forandringer en kvoteordning påtvinger virksomheden. De virksomheder, der måtte gennemgå den største strukturelle omrokering, er de samme virksomheder, der oplevede den største negative effekt på bundlinjen.

Forklaringen skal findes i det krav som kvoteordningen pålagde virksomhederne. Mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne. Det havde mange virksomheder svært ved at opfylde og endte i mange tilfælde med unge og mindre erfarne kvinder, der ikke matchede den siddende bestyrelse. Da virksomhederne ikke var underlagt kvoteordningen valgte de derimod kvinder, der matchede de eksisterende bestyrelsesmedlemmer.

Hypotesen om, at en bestyrelses sammensætning påvirker værdiskabelsen for en given virksomhed bekræftes. Undersøgelsens resultater indikerer, at lovbestemte begrænsninger på udvælgelsen af en bestyrelse medfører negative effekter.

Som forslagsstillerne påpeger besættes 40 procent af de norske bestyrelsesposter i dag af kvinder. Akkurat som den lovbestemte kvoteordning dikterede. Jo vel, loven virker. Konsekvensen ved ikke at følge loven var dog en tvangsopløsning. Havde virksomheden andre muligheder end at overholde lovgivningen? Eller vigtigere – kvaliteten af loven kunne man med rette spørge til?

Ovenstående undersøgelse viser tydelige spor af kvalitetsforringelse ved indførelse af kvoteordningen i Norge. Samtidig indikerer den en tydelig konsekvens af statslig indgriben i private virksomheders foretagender.

Undersøgelsen fastslår samtidig, at kønnet ikke er afgørende for den værdi et bestyrelsesmedlem skaber for virksomheden. Det afgørende er derimod erfaring og den strukturelle sammensætning af bestyrelsen. Det må derfor fortsat være op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvem de anser som bedst kvalificeret. Uanset køn.



NB. Linket til undersøgelsen kan findes her: http://www.bus.umich.edu/NewsRoom/ArticleDisplay.asp?news_id=18682

8 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere