I anledning af det egyptiske præsidentvalg, hvor kandidaten fra det Muslimske Broderskab, Mohammed Mursi, sejrede, skriver Helle Merete Brix i en kronik om det Muslimske Broderskab og dets historie.
...
Det fik den programerklæring, som broderskabet stadig har i dag: »Allah er vort formål, budbringeren er vor leder, Koranen er vor lov, jihad er vor vej, døden for Allahs sag vort højeste håb«.
...
Hvorfor ved vi så lidt om broderskabets historie og dets aktiviteter i Vesten? Fordi de statsansatte islamforskere i Europa som regel ikke tillægger det nogen særlig betydning. Ofte maler de et skønhedsmaleri af organisationen. Det smitter af på mediedækningen, hvor journalister, uden at undersøge sagen, beskriver broderskabet som ”moderat”.
De glemmer, at den islamiske stat er endemålet, og at al-Banna var en beundrer af både Hitler og Mussolini. De glemmer også, at Det Muslimske Broderskab kort efter Anden Verdenskrig myrdede både dommere, forretningsmænd og intellektuelle, som man mente var fjender af islam.
Det Muslimske Broderskab kan udadtil bruge pæne ord og tale om dialog, lighed og den slags. Men over for en bevægelse, der fastholder, at ”Koranen er vor lov”, er der grund til at være på vagt. Både i Egypten og Europa.
