Værd at læse

00

Kraka springer ud som centrum-venstre-tænketank - Børsen Debat

Ifølge cheføkonom og chefkonsulent i CEPOS, Mads Lundby Hansen og Jørgen Sloth Bjerre Hansen, er tænketanken Kraka sprunget ud som en institution, der ligger ved centrum-venstre på den politiske skala. Det skyldes tænketankens seneste anbefaling, som lyder på, at regeringen ikke skal føre ønsket om skattelettelser ud i livet, men tværtimod stramme finanspolitikken. 

Men, lyder det fra de to CEPOS-medarbejdere, det er langt mere effektivt at gennemføre en lavere vækst i det offentlige forbrug, hvis man vil dæmpe den økonomiske aktivitet. Dette skyldes, at offentligt forbrug pumpes mere direkte ud i økonomien end ændringer i skatterne. 


Kraka peger godt nok på, at regeringens mål for væksten i den offentlige sektor er lavt, men da det samlede forbrug er så højt ift. tidligere, som det er, burde det ikke være et problem, mener debatindlæggets to forfattere. Tværtimod gør det, at Kraka tager et aktivt politisk valg, når de argumenterer for højere offentlige udgifter frem for skattelettelser - et valg, som placerer dem til venstre for midten. 

Krakas hjemmeside står der godt nok, at Vores arbejde er alene baseret på faglighed - ikke en politisk ideologi. Og det er meningsløst at forsøge at placere os i en bestemt økonomisk ”skole”. Og lidt længere nede: Størrelsen af den offentlige sektor er et politisk, ikke et økonomisk valg.

Men måske de er begyndt at bevæge sig længere væk fra det udgangspunkt? Hvis man ser på tænketankens direktør, Peter Mogensen, der er tidligere socialdemokratisk spindoktor, vil det ikke overraske. 

Mads Lundby Hansen har skrevet på sin FacebookAnbefalingen er helt legitim og naturlig, hvis man er en centrum-venstre tænketank. Men hvis man er en "upolitisk" tænketank redegør man for at der er alternativer til skatteændringer.

Hvis Kraka vitterligt er sprunget ud som centrum-venstre-tænketank, går de i fodsporene af Arbejdernes Erhvervsråd og CEVEA, som begge er erklærede centrum-venstre. 

Læs artikel

5 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere