Kristian Jensen: Europa risikerer handelskonflikt med USA

På et G20-møde nægtede den amerikanske præsident, Donald Trump, at ytre støtte til frihandel - og det bekymrer den danske finansminister, Kristian ...

jakro, 180graders redaktion,

21/03/2017

På et G20-møde nægtede den amerikanske præsident, Donald Trump, at ytre støtte til frihandel - og det bekymrer den danske finansminister, Kristian Jensen. Han udtaler: "Det er stærkt, stærkt bekymrende for Danmark, at den amerikanske administration har det her syn på frihandel." 

Han understreger samtidig, at øget protektionisme ikke blot vil ramme Europa og resten af verden rundt om USA, men også USA selv. De amerikanske virksomheder vil tabe på protektionisme. 

I sidste ende kan præsident Trumps adfærd på det handelspolitiske område skabe handelskonflikter mellem USA og andre dele af verden. Men det er ikke bare Europa, der er i risikozonen. Noget af det første, Trump gjorde som præsident, var at kaste TPP-handelsaftalen med lande på tværs af Stillehavet i skraldespanden - så også den asiatiske region har Trump et anspændt forhold til, når det kommer til handel.