Kunsten at reformere en aldrende velfærdsstat

Hvis man i dag er ung og arbejdsdygtig, så kommer man nok til at lægge sig i selerne i lang tid fremover, forudsat at man kan finde et arbejde selv...

ulla baasch andersen,

18/09/2010

Hvis man i dag er ung og arbejdsdygtig, så kommer man nok til at lægge sig i selerne i lang tid fremover, forudsat at man kan finde et arbejde selvfølgelig. Der er jo en årlig gæld på lige knap 80 mia., der skal betales, og den voksende gruppe af ældre skal forsynes med velfærdsgoder, som man så til gengæld ikke selv kan se frem til at nyde godt af. Demografien har ændret sig i et jævnt og forudsigeligt tempo, så det kommer ikke bag på nogen, at der snart er for få skattebidragere og for mange velfærdsmodtagere. Et stødt stigende antal ældre er et fænomen, man kender i hele Europa, men problemerne rammer meget hårdt i Danmark, da de offentlige ydelser i overvejende grad er finansieret gennem skat på arbejde. Derfor burde det heller ikke være nogen overraskelse, at der må laves reformer.