Kurrild-Klitgaard: Status quo tyranniet

Peter Kurrild-Klitgaard (Københavns Universitet) om status quo tyranniet: "Forestil dig en planet, hvor staten altid har haft til opgave at fremst...

Peter Kurrild-Klitgaard,

17/08/2015

Peter Kurrild-Klitgaard (Københavns Universitet) om status quo tyranniet:

"Forestil dig en planet, hvor staten altid har haft til opgave at fremstille sko. En dag siger et kvikt hoved: »Skulle vi ikke bare overlade det til markedet? Så kunne virksomheder producere de typer af sko, som folk ønsker at betale for, snarere end dem, som politikere og bureaukrater synes er de rigtige?« I en sådan verden ville forslaget uden tvivl blive mødt med indvendinger såsom »skoproduktion er for vigtig til, at man kan overlade det til private. Skal markedskræfter og profitjagt virkelig styre, om mennesker kan få noget på fødderne?«

Generaldirektørerne for de statslige skofabrikker ville advare imod den mulige massearbejdsløshed i en privatiseret skoindustri. Socialforskere ville indvende, at man med privat skoproduktion ville risikere, at forbrugerne ikke kunne få sko, der passede sammen i størrelser eller farver, fordi den nødvendige statslige planlægning ville mangle. Journalister ville lave »voxpop« med bekymrede borgere, der bestemt ikke kunne tænke sig et sådant anarki."