Kvinder stemmer på ... kvinder

Lad det være sagt med det samme

Jens Knudsen,

05/06/2015

Lad det være sagt med det samme. Det er helt legitimt at kvinder stemmer på kvinder. Folkestyret har en lang og grundfæstet tradition for at mennesker finder sammen i grupperinger der arbejder sammen for at fremme fælles mål.

Den gruppetænkning som feminismen er udtryk for, er en reel magtfaktor.

Det er i mine øjne en helt naturlig del af vores demokrati.

At kvinder stemmer på kvinder udnyttes dygtigt af de røde, det kunne vi blå måske lære noget af. Kvinderne udgør immervæk 50% af befolkningen så der er rigtig mange at tage af. Og kvinder er ikke blot mennesker som kun rummer empati og deler penge ud i vildskab til dem de synes det er synd for.

Heldigvis findes der rigtig mange kvinder som har evnen til at tænke og rationalisere.

Det potentiale bør udnyttes langt bedre. Efter min uvidenskabelige vurdering er en 10 procentpoint forøgelse af stemmeandelen til den blå side ikke urealistisk.


Så ville vi i stedet for den nuværende 50-50 fordeling kunne stå med en 60-40 fordeling
i blå favør.

Hvorfor skubber vi blå så ikke nogle af de mange fornuftige blå kvinder længere frem i rampelyset, og indkasserer de mange stemmer samt den indflydelse der følger med?

Den ligger da 'lige til højrefoden'. Eller?

Kilde: