Jeg var igår til LA's landsmøde i Tivolis Congresscenter. Som flere andre var jeg både spændt og lidt nervøs for, hvad der ville komme frem der. Spidskandidaterne, som mange af os herinde ikke rigtigt synes at have set så meget til, skulle tale, og hvordan ville de nu få partiet og dermed sagen til at fremstå? Specielt kendte jeg intet til Thyra Frank, som var kommet med i 11. time... så spændt sad jeg og ventede igår kl. 9.55... og så startede det.
Sikke et møde! Glimrende, skarpe taler, og ikke det mindste sagt eller gjort fra nogle af kandidaterne som gjorde mig nervøs. Tværtimod føler jeg mig nu væsentligt mere tryg ved de kandidater der er opstillet. Taler osv. kan ses på LA's hjemmeside:
http://www.liberalalliance.dk/
Anders leverede en god tale, kun overgået af Simon Emil. Jeg har sjældent hørt Simon Emil være så skarp. Stor ros herfra.
Og så kom dagens joker: Thyra Frank.... hvad nu? Ville hun sprænge det hele i luften? ville hun udstille manglende forståelse for, hvad liberalisme handler om?
Jeg tror roligt jeg kan sige, at Thyra Franks tale rørte samtlige 1000-1500 gæster dybt. Den gik lige i hjertet. Der var rigtigt nok ingen "Ned med efterlønnen" eller "højere løn til offentligt ansatte", eller andre sådanne 10-sekunders slogans eller pointer i talen. Men talen indeholdt ufejlbarligt og letgenkendeligt stor, stor reference til de liberale mærkesager:
- Retten til individuel frihed og forskellighed.
- Gensidig menneskelig respekt.
Venstrefløjen vil helt sikkert hævde, at det "menneskelige" hører socialismen til, og at Thyra Frank opstiller for det forkerte parti. Men jeg tror samtlige LA'er som var til stede igår var enige i, at Thyra Frank hører hjemme i LA.
Forskellen på socialisterne og de liberale er ikke, hvorvidt vi skal være gode mennesker, og hjælpe hinanden, om vi skal hjælpe den næste generation, om vi skal forsøge at reducere forureningen, så der er en jord til de næste generationer. Det vil begge fløje gerne.
Forskellen er, om man har ret til at bruge tvang i processen. Om man kan kalde sig et godt menneske ved at tvinge et menneske til at løse et andet menneskes problemer. Om man har ret til at tage andre menneskers ejendom, som de gennem mange år har sparet op, for at give den til nogle, som lige her og nu, i øjeblikket, har mindre. Om man har ret til, at forbyde folk at indtage alkohol, hash, el. lign. Om man har ret til, at sætte skat på fedt, cigaretter, og biler, fordi man gerne vil fremtvinge en bestemt form på samfundet.
"Samfundet" er ikke noget Christiansborg skaber. "Samfundet" er summen af alle de mennesker som bor i landet. Summen af vores handlinger og forskelligheder. Summen af vores tanker, ideer, følelser, og rationalitet. Denne sum er ikke noget politikere skal bestemme hvordan skal se ud.
Vi liberale vil meget gerne være gode mennesker, og appellere til det gode i andre. Vi vil gerne hjælpe de svage. Tvang er bare ikke en del af vores værktøjskasse. Socialismen og liberalismen svarer lidt til "push" og "pull"-modeller for f.eks. skolegang, personlig udvikling, marketing osv. Med "push" prøver man aktivt at presse sin vare, sin skoleform, eller sine ideer ned over hovedet på folk. Med "pull"-modellen forsøger man at inspirere folk til at tage sine varer til sig, ideer, eller til at blive interesseret i skolens pensum.
Vi ved det jo godt inderst inde alle sammen. Hvad er din første reaktion, når du bliver udsat for tvang? Oprør! Vi kan nogle gange i rent trods lade være med at gøre, hvad vi udmærket ved er det mest fornuftige, hvis vi mener, at folk tvinger os til det. Børn reagerer mod tvang. Voksne reagerer mod tvang. Dyr reagerer mod tvang.
Men tilbage til landsmødet. Indrømmet, jeg er ikke verdens skarpeste indenfor politik og økonomi. Min uddannelse og job ligger indenfor IT. Men jeg gør dog et forsøg på at læse op på det. Måske var der nuancer jeg ikke opfangede igår, på landsmødet. Men både igår, og også i dag sidder der en følelse af, at møde trak os i den rigtige retning. Topstyring eller ej, politiske håndværkere eller ej, konkrete politiske forslag i Thyras tale, eller ej. At landsmødet samlede os, mere end det spredte. En varm fornemmelse og et spinkelt håb breder sig i kroppen samtidigt med at jeg hørte Michael Hardinger sang:
Er foråret nu endelig på vej? Kunne vi måske endelig få lidt mere frihed i Danmark?
