LA vil holde ikke-vaccinerede børn væk fra institutioner - Politik

Liberal Alliances Laura Lindahl vil have at du vaccinerer dit barn

Uffe Merrild,

29/03/2017

Liberal Alliances Laura Lindahl vil have at du vaccinerer dit barn.

Ifølge hende skal forældre lade deres børn vaccinere, fordi det kan være at der er en øget risiko for smitte i børneinstitutionerne hvis du ikke har vaccineret dit barn.

Ifølge Laura Lindahl er det "dybt usolidarisk", når forældre vælger børnevaccinen fra. Hun håber derfor, at flere forældre vil føle sig mere presset til at takke ja til at give børnene de nødvendige stik.

Liberal alliance?

Laura Lindahl flasher her sine socialdemokratiske reflekser, når hun foreslår at bruge staten til at tvinge forældre til at opføre sig sådan som hun vil have de skal opføre sig. Først vil hun tage forældrenes penge med skattevæsenet, og bagefter vil hun nægte dem adgang til det de kollektivistiske sociologer kalder "fællesgoderne".

Problemerne som Laura Lindahl skaber med sit socialist-demokratiske tankegods er flere, her et par stykker:

* Hvorfor skal forældrene vaccinere deres børn? 

* Hvor liberalt er det at staten tildeler monopol til en Saudi-arabisk familie til produktionen af vaccinerne der skal bruges i Danmark?

* Hvis forældrene ikke vil vaccinere deres børn, og ikke må benytte dagtilbuddene, kan de så friholdes for skattebetaling til de danske offentlige institutioner?

* Hvilke vacciner skal man påføres? Der er rigtig mange at vælge mellem.

Jeg foretrækker, som liberal (tilsyneladende modsat Laura Lindahl, hvis politiske ståsted formentlig næppe er rendyrket liberalt) at lade markedet finde ud af hvad reglerne skal være for vaccination.

Hvordan skal det så lade sig gøre, at markedet kan sørge for at vaccination bliver en effektiv og frivillig ordning?

Markedsløsningen

Først og fremmest skal skatterne reduceres til ingenting, så man kan beholde sine egne penge, tjent ved sin egen indsats. Dernæst må reglerne for indskrivning i daginstitutioner (hvis disse i det hele taget er favorable at drive, uden skattesubsidier) hvile på private udbydere. Nogle udbydere vil kræve vaccination af barnet på de pågældende tidspunkter plus en vis margin, andre udbydere vil i stedet ikke kræve vaccination af børnene og helt tredje udbydere vil kræve nogle af vaccinationerne gennemført.

Valgmulighederne er måden hvorpå man kan minimere smitten til de "solidariske" fra de "usolidariske" - skriv dit barn op i en daginstitution der håndhæver vaccinationsprogrammet, eller løb risikoen og skriv dit barn op i en daginstitution der ikke håndhæver vaccinationsprogramet.

Udover den totale privatisering af daginstitutionerne, skal vaccinerne produceres i det frie marked, kvalitetestjekkes af markedet og udbydes af markedet. Forældrene skal have lov selv at dirrigere deres egne ærligt tjente penge til hvad de finder mest rigtigt, det betyder bl.a. at produktionen af vacciner, betaling for vacciner og administration af vacciner skal lægges ud til det frie marked.

Det er muligt at sørge for at vaccinationsprogrammet forbliver frivilligt og samtidigt at de solidariske kan samles i deres egne rækker, og føle sig ekstra beskyttet af vaccinationsprogrammet, mens de hedenske vaccinationsnægtere kan samle sig i deres egne klynger og klare deres egne problemer uden at udgøre nogen risiko for de "solidariske" vaccinationsbørn.