Som et resultat af den nye folkeskolereform, har Kvalitets – og Tilsynsstyrelsen, Kommunernes Landsforening m.fl. nedsat ”Det Statslige Kvalitetstilsyn”, der har til formål, at se folkeskolerne efter i sømmene. ”Løfter folkeskolen det faglige niveau?”, er blot ét af spørgsmålene.
Man forestiller sig, hvor dyr en affære dette kan vise sig at være. I stedet for at spendere pengene på kontrollerende tilsynsvalg, ville det være mere hensigtsmæssigt at bruge pengene i folkeskolen. Man kunne eksempelvis bruge dem i den understøttende undervisning, og lade børnene lege ”klippe-klistre” og lave papmache skulpturer af pengesedlerne – skolerne skærer jo ned, så det ville da være et økonomisk tjenesteligt tiltag.
Bevares, det er da samfundstjenesteligt, at børnene dygtiggør sig i skolen; men skulle vi så ikke stoppe med at mase stjerneformede børn ned i firkantede kasser? Reducere Christiansborgs tendens til at detaildiktere tiltag efter deres eget godt-befindende – og lade skolerne bestyre skolerne, og definere deres pædagogiske profil på baggrund af deres elever?
Fjollede tiltag som ”motion og bevægelse” er bygget op af rapporter – der ganske vidst konkluderer, at motion fremmer indlæringen – har resulteret i, at man i nogle skoler har ”10 minutters spontane sprællemænd” hist og her. Man ved ganske enkelt ikke, hvordan tiltagene skal introduceres, men det er et parameter, man bliver målt på, så eksekveres, skal det.
Heldagsskolen og dens pædagogik udvander forskellen mellem skole og fritid. Én centralt dikteret opskrift på ”den gode skole”, er uhensigtsmæssig at pålægge samtlige af nationens skoler. Det stjæler lærernes ressourcer fra deres kerneopgave, som er undervisning. Det Statslige Kvalitets-tilsyn vil derfor utvivlsomt bidrage til, at folkeskolen forbedres, men stjæler ganske enkelt skolernes ressourcer. Det er ofte sådan med overvågning, at man fokuserer på de punkter, man måles på, og lader de andre parametre sejle.
Det mest samfundstjenestelige ville være, at regeringen erkender, at folkeskolereformen begraver dets kerneopgave. I stedet bør uddannelsesministeriet danne rammerne for at bedrive en skole, ved at emfasere frihed og konkurrence, fokus på faglighed og bedre læreruddannelse – fjerne udligningsordningen, og belønne skolerne proportionalt med deres succes med at løfte elevernes faglige kunnen – uanset udgangspunkt – og belønne dem herefter.
