Lad mig nu bare dø i fred

Hvad er et godt liv? Hvad er et dårligt liv? Hvem ved, om min livsstil er rigtig, eller min livsstil er forkert? Er det sundhedseksperten? Er det p...

Nicolai Svejdal,

11/01/2013

Hvad er et godt liv? Hvad er et dårligt liv? Hvem ved, om min livsstil er rigtig, eller min livsstil er forkert? Er det sundhedseksperten? Er det politikeren? Eller er det mig selv?

Min grundlæggende livsfilosofi er, at ethvert menneske skal have frihed til at gøre, hvad det har lyst til, så længe det ikke skader andre. Og derfor er det heller ikke samfundets opgave at forhindre et individ i at skade sig selv.

Det fælles mantra for politikere i dag er imidlertid det diametral modsatte. Uden undtagelser har samtlige politiske partier i Danmark igangsat et korstog mod det frie individ under sloganet: ”Vi ved, hvad der er det bedste for dig”. Alle danske politikere har gjort det til deres erklærede mål, at beskytte borgeren imod sig selv. Derfor er uendelige mængder af lovgivning taget i brug – og mere vil med sikkerhed blive gennemført de kommende år:

Her taler jeg om alt fra rygeloven til påbud om sikkerhedssele. Aldersgrænsen på alkohol og smøger, enhver form for adfærdsregulerende afgifter, herunder afgifter på slik, sodavand, cigaretter, fedskatten.

Hvis man imidlertid konfronterer en dansk politiker med synspunkter som disse, hører vi den selv samme klagesang gang på gang:

”Jamen vi lever jo i velfærdssamfund, hvor vi alle skal betale for rygerne og de overvægtige – derfor skal vi alle leve afholdent og sundt, så det er fair for alle”. 

Men hvis vi har skabt et velfærdssystem, hvor effekten er, at vi alle helst skal opføre os ens for at sikre systemets overlevelse, så må jeg bare sige det helt klart: vi har spillet fallit. Systemet må aldrig sættes foran mennesket – det skal derimod ALTID forholde sig omvendt. Derfor er det også på tide, at vi tager fat op problemets rod og laver systemet om.

Drop den universelle velfærdsstat og giv ansvaret tilbage til borgeren. Skån os for enhver form for adfærdsregulerende afgift. Kræv at mennesket tager ansvar for sig selv. Om konsekvensen så bliver, at rygeren selv må betale for sin behandling den dag vedkommende bliver ramt af lungekræft.

Livet kan koges ned til to elementer: Valg og konsekvenser. Hvis du vælger at træffe et ”forkert” valg – så skal du være klar til at tage konsekvensen af det. Hvis du vælger at ryge, drikke, spise på McDonald’s hver dag, køre uden sele og bo i et solarium – så må du bare være klar til at tage konsekvensen af det.

Det er ikke statens opgave at beskytte mig mod mig selv.

Kilde: