Den gamle planlov er fra 1992 og er ændret og lappet et utal af gange siden. Der er behov for at nytænke planloven, og overveje om den rent faktisk har den effekt vi ønsker.
En ny planlov skal fokusere på.
1 Borgernes rettigheder skal sikres.
2 Loven skal være let at administrere
3 Afgørelserne efter loven skal have en lokal forankring.
4 Vi skal af med bureakratiet.
Der er behov for en overordnet plan for hele kommunen, der viser hvilke arealer, der kan disponeres til hvad. Det er gennem kommuneplanen, at man kan beskytte landskaber, naturområder og andre overordnede kommunale interesser.
Kommuneplanerne fungerer som de skal, og behøver ikke ændres.
Lokalplaner er arbejdskrævende og har en langsommelig proces, der medfører at der går mindst ½ år fra start til endelig vedtagelse, og ofte også betydeligt mere end det.
Bliver lokalplanen påklaget, kan man ofte tilllægge mellem ½ og 1 år til klagenævnsbehandling.
Det er ikke tilfredsstillende i et moderne samfund, at større projekter skal gennem en proces som kan tage flere år, inden de kan få tilladelse til at sætte spaden i jorden.
Lokalplanpligten bør afskaffes, således at det er valgfrit for kommunerne at beslutte om der skal udarbejdes lokalplan, eller om de nødvendige tilladelser skal gives på baggrund af kommuneplanen alene.
Dette ligner de nuværende landzonetilladelser, men skal kunne omfatte alle projekter uanset størrelse og beliggenhed.
Der indskrives i naturbeskyttelsesloven at tilladelser efter §§ 3, 15, 16, 17 og 18 ikke er påkrævet i det omfang der er givet tilladelse til projektet eller byggeriet efter planloven.
Tilsvarende indskrives i skovloven for § 8.
(Ovennævnte bestemmelser omhandler bygge- og anvendelsesforbud forskellige steder.)
Der er ingen grund til at flere forskellige myndigheder skal tage stilling til det samme byggeri eller projekt. Sagsgangen kan betydeligt forenkles, gennem at kommunerne pålægges at tage de nødvendige hensyn efter naturbeskyttelsesloven eller skovloven også.
For at effektivisere klagenævnsbehandlingen indskrænkes kredsen af klageberettigede til at være de direkte berørte parter. Det skal være slut med rene chikaneklager, der alene har til formål at trække sager i langdrag. Klageretten skal kun være for retslige forhold, og ikke for at man mener kommunen burde have vurderet sagen anderledes.
Detailhandelsbestemmelserne i planloven ophæves. Kommunerne er de nærmeste til at afgøre, hvor der kan ligge butikker.
Statslige myndigheder gives vetoret overfor kommuneplanen, i det omfang at hensynet til statslige vejanlæg og anden overordnet infrastruktur tilsiger det.
Eksisterende planlægning og tilladelser opretholdes indtil de aflyses, eller afløses af nyere planlægning.
