De sidste måneders hetz på to fronter
Mediehetzen lader til at have virket. Det bør man så tage til efterretning. Åbenbart har LA ikke forsvaret sig godt nok mod det koordinerede angreb, på trods af, at DRs, Georg Metzs og Politikens dagsorden har været åbenlyst sjofel, polemisk og substansfornægtende.
Hovedangrebene har været tosidige: (1) Angreb på LAs partistruktur, herunder både for megen og for lidt partidisciplin, for mange "uprøvede" kandidater og "kendis"-effekten. Alt dette er let at imødegå, om ikke andet, så på selvmodsigelserne. (2) Angreb på den økonomiske politik, herunder styrkelse af myten om, at LA er et ultraliberalistisk, menneskefjendsk parti, en udbredt myte i befolkningen og i store træk LAs achilleshæl. Dette burde også være let at tilbagevise.
Det burde altid være muligt at vinde over populismen i åben kamp. Om ikke andet, så med sober statsmandsagtig fokus på substansen. Men problemet er støjen og massemediernes ensidige dagsorden. Man skal kende populisternes angrebspunkter for at forsvare sig og skal have forsvaret klart prompte, og det har LAs kandidater slet ikke været klare til, selvom f.eks. Asger Aamund har advaret lige præcis om behovet for et stærkt selvforsvar (med andre ord) til årsmødet.
Georg Metz som eksempel
Der er ingen begavede mennesker, der er i tvivl om, at Georg Metz skader demokratiet, når han svækker folkets evne til at opnå saglig information om et nyt parti, uanset dets politik i øvrigt. Men når han kalder LAs politik, med 40% skat og Nyrup-æra-offentlig sektor, for mere ekstremt end minimalstaten, "skattenægterforening" etc, så slipper løgnene igennem medierne og står uimodsagt.
Er 40% det samme som at nægte skat? Nej. Metziansk manipulation og substansfornægtelse. Er 40.000 færre offentligt ansatte, som vi havde for bare tre år siden, mere ekstremt end minimalstat? Nej. Metziansk manipulation og substansfornægelse. Man kan tilbagevise disse absurditeter med humoristisk brug af Nyrup-referencen f.eks. og derefter gå til modangreb på folk som Metz, fordi det meste af ordflommen er polemik og de få argumenter uden problemer kan dissekeres og tilbagevises sobert og med en vis sarkasme.
DRs "spørgeskemaer"
Metz får også støtte af skatteyderfinansierede DR, der ligeledes prøver at ramme LA på en "umenneskelig" økonomisk politik. Det er nemt at påvise ikke bare spørgeskemaets ensidige fokus på økonomisk politik med forudindtagede formuleringer, hvilket i sig selv afslører, at DRs taktik er at puste til folkefordomme om LA som menneskefjendske ultraliberalister.
Hvor er LAs humanistiske side, at give socialforsorgen og systemet et menneskeligt ansigt, at bringe systemet tilbage til borgeren, at gøre op med kontrolvanviddet, kampen mod Terrorloven, kampen for færre regler, kamp mod Offentlighedsloven, kampen for effektivisering af den offentlige sektor? Alt sammen hovedbegreber i et hurtigt og effektivt opgør med populisternes ensidige fokus.
Til DRs spørge-makværk er det bedste forsvar faktisk et sobert, substanstielt og helhedspolitisk spørgeskema som 180 graders eget. Men det skal også kommunikeres. Og man skal sige: Det var, hvad DR kunne præstere med dine egne skattemidler. Her er vores forslag til et sagligt spørgeskema. Hvad synes du, virker mest sagligt? Osv osv.
Freedom Fighters og spørgeskemaet er fremragende initiativer, det sidste bedre, fordi det er usårligt: Ingen af populisterne kan angribe et mere nøgternt spørgeskema end DRs, det ville være for selvudleverende og afsløre motiver, der er udemokratiske.
Bedre kampform ønskes
Men indlægget her blot fra et menigt medlem: Jeg synes ikke, LAs kandidater har taget de oplagte kampe og haft en klar forsvarsstrategi: De er usynlige og stille, og der er alt for lidt fokus på en samlet, konsistent, og substansbaseret front mod populisterne.
Valget af fire mærkesager er udmærket, men nu har LA så valgt ikke at kæmpe mod EU i valgkampen, fordi det ikke er en mærkesag, fordi man har varierede holdninger i baglandet, og fordi det er lavprioritet i en samlet blå bloks strategi, men LAs og DFs bagland har meget til fælles her formentlig, og især efter afsløringerne af EU-domstolenes reelle magt over dansk suverænitet ville det være et oplagt angrebspunkt der kunne suge stemmer.
Der skal uanset hvad mere fokus på værdipolitikken. Det er værdipolitikken, der afliver myten om LAs menneskefjendske ultraliberalisme. Hvor er værdipolitikken henne?
Nedturen er forhåbentligt også en effekt af, at V og K er kommet lidt op i gear på reformerne, men det værste man kan gøre, er at lulle sig selv i søvn og ikke se egne fejl i øjnene, thi så bliver det endnu sværere at redde Danmark fra undergangen.
