Jeg høre konstant de røde og det blå råbe op om lighed, lighed mig der, lighed mig der, osv, men ingen af dem har nogen sinde taget stiling til hvad lighed er.
Når man kigger på hvad de forskellige fløje råber op om, kan man høre det er netto økonomien for individet de snakker om..
men er det lighed ?
Lad os tage et eksemple.
1. Mads er en kontanthjælps modtager, som netto får ca 10 000dkk når kontanhjælpen, varmehjælp, husleje hjælp, m.v. er udbetalt. Altså 10 000dkk effektivt efter skatter.
2. Mikkel er en rengøringsassistent, der arbejder ca 30 timer om ugen, han får de samme 10 000dkk udbetalt, efter skatter..
Er det lighed ?
I mine øjne er der en enorm ulighed i denne ligning, selvom den er den perfekte lighed iflg, EL, S, og SF (og mange i V, K, og DF).
Fordi hvis man kigger på fortjenste for indsats, så kan man se at..
1. Mads har næsten infinit indtjening i forhold til hans indsats, faktisk kunne man sige han tjener ca 1 milliard kroner i timen (som er lavere end hvad matematikken siger) 10 000 divideret med 0..
mens
2. MIkkel har 10000dkk/120 timer (4 uger @30 timer), eller en netto timeløn på 83.33 dkk/timen.
Faktisk vil jeg sige vores system er meget uretfærdig, over for Mikkel som slider sig selv op for at betale for mads.
Altså de gængse ligheds betegnelser i Danmark er fundamentalt forkerte, da for Mikkels synspunkt stiger hans velstand ved at sige op og bliver som Mads.
Men hvad så med Direktøren for en virksomhed, lad os kigge på det..
1. Direktør Torben tjener 1 000 000dkk efter skat, arbejder 80 timer om ugen, han har selv bygget sin virksomhed op fra jorden.
2. MIkkel tjener forsat 10 000dkk efter skat, og arbejder ca 30 timer om ugen.
Kigger man økonomisk på det er det jo forfærdenlig ulige, men lad os kigge lidt nærmere på sagen.
1. direktøren har en timeløn der ligger på 3125dkk/timen
2. mikkel ligger stadigvæk på 83,33dkk/timen.
Det er jo ulighed, vil mange argumentere... men lad os kigge på deres livs historier..
1 direktøren har ofte arbejde hård og fokuceret på at oprette en virksomhed, har statset hele sin liv på at skabe en virksomhed, hvis det var gået galt for Direktøren ville han sandsynligvis havde tabt, både sit hus, familie, og alt andet. Personen har sandsynligvis i årevis levet for under fattigdomsgrænsen, mens han har arbejdet røven ud af buskerne, uden at vide om det vil blive til noget... Personen har sandsynligvis også brugt 3-10år i udannelse, hvor man ikke just kan sige lønnen gør det værd.. Hans virksomhed ansætter nu 20 mennesker, som han har ansvar for at deres job bistår, og virksomheden hænger sammen.. Direktøren har muligvis udsat det med at stifte familie, købe hus m.v. indtil hans virksomhed var solid. Man skal også notere at for Direktører er der ingen sikkerhedsnet fra staten, da staten nægter at hjælpe folk som har haft direktør stillinger og deres virksomheder er kraket (det har jeg oplevet).
2. Mikkel tog den nemme vej ud, gik ud af skolen i 9. klasse, og to en del ufaglærte jobs, og har haft jobsikkerhed, med løngaranti, osv hele livet igennem, hans A-kasse har sørget for at de perioder hvor han ikke har haft arbejde, at hans hverdag stadigvæk hang sammen, han har haft tid (ved siden af sine 30t/ ugen) til at hygge sig, feste, og stifte familie, og købe hus.
Er det ulighed, når man kigger på livs indsatsen, og risikoerne, som de hver i sær har taget, og hvad det skaber for samfundet.. Mikke skaber ikke jobs, og nyder sikkerheden og trygheden som samfundet tilbyder ham. Mens Torben har skabt jobs, endda måske det job som Mikkel bestrider, og har stort ansvar for andre folk og sig selv, Torben har ingen sikkerhedsnet, og hvis det går galt for ham, kan han bogstaveligt ende i rendestenen.
Problemet er at den ligheds måling som gini-koefficienten m.v. ikke tager højde for mange ting, og er basalt set kun en måling på de øknomiske ende punkter, uden at kigge på indsatsen..
Feks, ser det ud til at EL, SF, S, og andre anser det som lighed hvis bare den økonomiske gevindst er lige, uagtet indsatsen.
Var det ikke på tide vi får lavet ligheds principptet om, til hvad det originalt betyd (før socialisme).
1. Lighed for loven -
Altså uagtet om du er folketingsmedlem, Konge, eller kontanthjælps modtager, har du samme rettigheder, pligter, og beskyttelse..
2. Lige muligheder i samfundet -
Uagtet om du kommer fra en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager familie, så hvis du har evnerne, lysten, og magter det kan du arbejde dig selv op til at blive direktøren for Danmarks største virksomhed, eller udanne dig til verdens førende matematikere.
Men hvor for skal folk der aldrig har ydet noget, og levet i tryghed, nemhed, uden at bevæge sig uden for de trygge rammer, få det samme øknomisk ud af livet, som en der har satset alt og fået etableret noget, og skabt noget ud af deres liv ?
Jeg syntes det er på tide vi får lighedsdebatten op og køre, jeg ser det ikke positivt at Danmark er et af de mest øknomiske lige samfund, jeg ser det som et stort problem.
