Loven om obligatorisk eBoks gør borgerne retsløse

Her er en auten­tisk beret­ning om mor­alsk og juridisk fordærv i offentlig admini­stra­tion

Ulrik B. Petersen,

06/02/2014

Her er en auten­tisk beret­ning om mor­alsk og juridisk fordærv i offentlig admini­stra­tion. Konk­ret er ophavet loven om obli­ga­to­risk eBoks. Den konk­rete sag tager udgangspunkt i Guld­borgs­und Kom­mune, der åben­bart sæt­ter en ære i at gøre sig heros­tra­tisk kendt i offentlighe­den. Der er dog grund til at tro at uvæse­net flor­e­rer andre ste­der i offentlig for­valt­ning.

I begyn­del­sen af 2012 begyndte kom­mu­nen (uden forud at infor­mere borgerne) at lægge ejen­domss­kat­te­bil­let­ter i borger­nes eBokse. Det viste sig at der også var lagt en i min, skønt jeg ikke kendte noget til e-boks. Jeg havde ald­rig opret­tet nogen, og der­for heller ikke aktiv­eret nogen emai­ladresse til kom­mu­ni­ka­tionen. Jeg opdagede det, fordi kom­mu­nen (med pos­ten) sendte opkrævnin­gen samt rykker­ge­byr. Efter kon­takt med eBoks kunne jeg bevise at jeg ikke havde mod­taget opkrævnin­gen. Jeg pro­testerede der­for prin­cipielt mod at skulle betale rykker­ge­byr og spurgte, hvor­dan det kunne blive mit prob­lem at eBoks ikke kunne finde ud af at melde til­bage, hvis en post­kasse ikke blev "tømt". Kom­mu­nen svarede at kun borgeren selv kan oprette sig i eBoks og at jeg der­for selv måtte have gjort det, og altså selv bære ans­varet for den man­glende infor­ma­tion. Via kon­takt med eBoks kunne jeg bevise at påstan­den er falsk: Andre end borgeren kan oprette ham.

Ifølge Forvalt­ningsloven er det i en sådan situa­tion kom­munens pligt at bevise at netop borgeren selv har opret­tet sig. Men sådan spil­ler klav­eret ikke i Guld­borgs­und. Kom­mu­nen ned­lod sig ikke til at doku­mentere noget som helst; den gik og går ind for omvendt bevis­byrde, hvil­ket ikke kun er ulov­ligt men også dybt uri­me­ligt. Hvor­dan bevise noget, man ikke har gjort? At holde loven nyder ikke høj pri­oritet i embeds­værk og byråd, sel­vom man ald­rig er bleg for netop at påberåbe sig loven, når en bor­ger skal try­nes. Man behøver bare at tænke på den arme bor­ger, der for nylig var ved at havne i gælds­fængsel.

Min pro­test blev afvist uden vid­ere, i øvrigt uden at jeg fik anvist en ekstern anke­mu­lighed. Afgørel­sen blev alli­gevel af mig indan­ket for Stats­for­valt­nin­gen i Nykøbing F ultimo 2012, hvor den sta­dig synes at kom­pos­tere i et fjernt arkiv. Jeg gjorde straks ind­si­gelse og påpegede at kom­munens afgørelse hvilede på en selvmod­si­gende præmis og var uden hjemmel. Afgørel­sen støt­tede sig på lov der ikke var ind­ført, da sagen start­ede (i Guld­bor­sund for­val­ter man med til­ba­gevirk­ende kraft). Alli­gevel blev den fas­tholdt af kom­mu­nen, der straks sejrs­bevidst lagde den på net­tet, knyt­tet til mit navn, længe før ank­esagen var afslut­tet. Så kan han lære det ...

Stats­for­valt­nin­gen som bl.a. har til opgave at sørge for at kom­munerne over­holder loven, har brilleret med at stille samme spørgsmål om lovgrund­lag to gange til kom­mu­nen, der begge gange i bekneb for at finde en pas­sende lov, har brugt tre måneder på med sik­ker hånd at afgive kafkaske svar i kate­go­rien "god­dag-mand-økseskaft". Under­vejs demonstre­rede den sit nyligt lancerede modes­marte slo­gan borgernær­hed ved at udøve sin åben­bare spid­skom­pe­tence: chi­kan­eri og trusler (politi, SKAT og tvang­sauk­tion). Stats­for­valt­nin­gen lod bare stå til og gør det fort­sat.

En hånd­fuld love er med forsæt over­trådt, bl.a. For­valt­ningsloven, Tjenes­te­mandsloven, Grundloven og såmænd også Straf­fe­loven, og af sagen kan man konklud­ere at enh­ver myn­dighed efter samme model kan og vil laste borgerne, ikke kun for deres egne fejl, men for enh­ver fejl, der begås af myn­dighed eller af eBoks. Det minder mest om en veri­ta­bel pen­ge­maskine, hvil­ket selvføl­ge­lig er smart fra et opkrævningssynspunkt, men lidt for smart. Tra­di­tionelt nyder myn­dighederne for­del af at hvis de påstår at de har gjort et eller andet, fx afsendt en med­de­lelse, anses det ved dom­sto­lene for at være til­stræk­ke­lig doku­men­ta­tion. Embedsmænd anses for­lods at være lov­ly­dige og hæder­lige, en præmis, en sag som denne umu­ligt kan under­støtte.

Nu er der næppe nogen neu­tral iagt­tager der ville knytte ordet kom­pe­tent til ledel­sen i Guld­borgs­und Kom­mune, hvad de mange vers­er­ende skan­dalesager taler deres eget tyde­lige sprog om. For­valt­ning­sche­fen har hverken evne eller vilje til at sikre lov­lig og ordentlig for­valt­ning, og borg­mesteren har på egne og byrådets vegne ukri­tisk fun­geret som gum­mis­tem­pel for for­valt­nin­gens over­greb på en sagesløs bor­ger, som der jo er tale om.

At Stats­for­valt­nin­gen, der burde være sys­te­mets vagthund, suverænt har demonstre­ret sin inkom­pe­tence som tilsynsmyn­dighed er én sag; en anden er at der over denne for­valt­nings­gren, i hvert fald i Nykøbing F, hæn­ger en ram stank af skam­løst kam­mer­a­teri, mask­eret som kapacitetsnød og omstruk­tur­ering, gamle, ofte lidet trovær­dige trav­ere, der bliver truk­ket af stal­den og brugt til at fors­vare embeds­mands-uvilje, train­er­ing og sags-sylt­ning. Kom­mu­nen er nem­lig tid­ligere gået i bre­chen for Stats­for­valt­nin­gen for at redde nogle truede still­in­ger, og den ene tjeneste er som bekendt den anden værd. Embedsmænd, der skulle være uvildige, er i virke­lighe­den bare uvil­lige.

Med rod i en lidet gen­nem­tænkt lov om obli­ga­to­risk eBoks, kom­bineret med åben­bar ulov­lig for­valt­ning, med flid sekun­deret af en alt andet end neu­tral tilsynsmyn­dighed, er der nu skabt præce­dens for at en kre­di­tor, i hvert fald hvis han er offentlig, kan neg­ligere sin forkyn­delse­spligt og skride direkte til at kradse diverse gebyrer ind helt uden lovh­jemmel. En myn­dighed behøver altså ikke at sende nogen opkrævning for at påberåbe sig forsin­ket betaling. Man skulle tro at det er løgn, men det er det des­værre ikke.

Endnu værre er det at myn­dighe­der, der bevidst neg­ligerer gæld­ende lov, under­graver det mor­al­ske impera­tiv lov er lov, og lov skal holdes. I Guld­borgs­und Kom­munes for­valt­ning, hvor magt­brynde kap­pes med udyg­tighed, har intro­duk­tionen af eBoks gjort borgerne fuld­stæn­dig ret­sløse. Men prisen er høj: Ikke en af sagens embedsmænd i kom­mune eller stats­for­valt­ning har demonstre­ret noget, der bare svagt kunne minde om den ret­li­nethed, som ellers turde være et ideal for embedmænd.

Det er uundgåe­ligt at der i befolkn­in­gen udvik­les despekt, græn­sende til dyb for­agt for embeds­værk og poli­tik­ere, der befor­drer eller ser gen­nem fin­gre med det faglige og mor­al­ske for­fald hos myn­dighederne. Over tid må man frygte at borgerne i vok­sende omfang vil neg­ligere love, der ikke pas­ser dem, lige­som visse grene af offentlige embeds­værk med flid gør. Det bliver over tid et demok­ra­tisk prob­lem af de store.

Guld­borgs­und Kom­mune aspir­e­rer til at blive sat under admini­stra­tion, og Stats­for­valt­nin­gen kan med føje karak­ter­i­e­seres som ueg­net som tilsynsmyn­dighed for kom­munerne, i hvert fald, hvis den aktu­elle klage­in­stans har til huse i den kom­mune, den fører tilsyn med. Sidst, men ikke mindst: Loven om obli­ga­to­risk eBoks er makværk, og benyt­telse af eBoks bør være friv­il­ligt en meget lang årrække, da den efter­lader borgerne fors­varsløse mod over­greb.

Det burde inter­essere reger­ing og Folket­ing at der fin­des myn­dighe­der, der uden blusel til­sidesæt­ter lan­dets love og mas­sivt krænker borger­nes retsstill­ing. Og ja, Indenrigs­min­is­ter­iet burde kigge lidt nøjere på omtalte kam­mer­a­teri.

Kilde: