Regeringen kom tidligere på året med deres mål for Danmark i 2020. Jeg kommer med mine kommentarer til målene og forslag til en revurdering, samt konkretisering af hvordan vi når de enkelte målsætninger. Selvom kommentarerne i store træk følger Borgerligt Centrums principprogram, skal de mere ses som en personlig kommentar til regeringens målsætninger, frem for en officiel udmelding fra partiet.
1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden
Min første indskydelse er: ”Hvorfor?” Hvad er det for en målsætning? Hvis alle andre lande i verden bliver fattigere i løbet af de næste 10 år, så kan vi måske nå målet, men det uden selv at være blevet rigere. At måle sig selv i forhold til andre på denne måde er et selvmål. Således forholder man sig ikke til sine egne behov, men arbejder henimod nogle relative begreber, som ikke nødvendigvis er tilpasset Danmark. Jeg mener i stedet, at Danmark skal sætte et mål for, hvad vi vil bruge vores penge på, når vi har dem. På den måde kan borgerne være med til at se, hvorledes velstand i staten kommer borgeren til gode. Når vi gerne vil købe dyre ting i vores lille Nørrebro-hjem, så sparer vi op. Hvis vi bare lagde pengene til side for at vise dem frem til andre, så ville det aldrig motivere os til at putte en eneste krone i vores spareko.
2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden
Jeg kan ikke være mere enig, omend målestoksforholdet igen er for løst defineret. Danmark skal selvfølgelig have en betydningsfuld rolle på det internationale arbejdsmarked, og skal kunne tiltrække arbejdskraft fra hele verden. Først og fremmest skal vi dog kunne skaffe arbejde til dem, der allerede bor i Danmark. Efter finanskrisens indtog er arbejdsløsheden blevet væsentlig større (den er dog ikke højere end den gennemsnitlig arbejdsløshed de sidste 20 år), og det hjælper derfor ikke kun at fokusere på at veluddannet arbejdskraft fra udlandet skal komme til Danmark og betale skattekroner for at arbejde og udvikle her. Hvis vi ikke får uddannet og aktiveret alle de danskere, der i dag går uden job, ryger de ekstra skattekroner fra de nye kloge hoveder direkte til at betale de danske arbejdsløses kontanthjælp.
Skoler, uddannelsesinstitutioner og vores sundhedsvæsen skal være med til at sikre, at alle der bor i Danmark har lige mulighed for at opnå deres drømme. Når folk søger til Danmark for at arbejde tænker de også på, hvilke muligheder deres børn kan få, og hvilke sundhedsmuligheder de har. Ville du ikke også det?
Desuden mener jeg at hvis udbuddet skal forhøjes i Danmark, så bør vi skære ned på alle de regler, der gør det sværere at komme ind i Danmark og svært at starte virksomhed i Danmark. Vi har for mange regler, som gør det uoverskueligt at gøre brug af en udenlandsk uddannelse, eller forsøge sig med at starte egen virksomhed op.
3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden
”Til hvad?”. Den danske folkeskole har grobund i den grundtvigianske tanke om at danne et helt menneske. Børn skal have lov til at være børn, finde sig selv og udforske verden på egne præmisser. Siden den famøse Pisa-test i 1993 (første gang man finder ud af at danske børn er meget dårligere til at læse og stave end børn i sammenlignelige lande i EU), har staten fokuseret på test og rigid kvalitetssikring af vores skoler. Uden resultat. Der har været mange forskellige forsøg på kvalitetssikring af vores børns viden, men alt sammen med det resultat, at læreren skal lære eleven at svare rigtigt for at score højt i nogle predefinerede tests. Er det i virkeligheden det vi ønsker af vores folkeskole? At uddanne vores børn til at kunne svare på nogle foruddefinerede spørgsmål i nogle fast definerede fagområder? Det er i min optik selvmodsigende, når vi samtidig vil være et af de bedste lande i verden indenfor forskning. I forskning er der ikke foruddefinerede svar.
Jeg mener derfor, at skolen skal være stedet, hvor vi giver børn de rette forudsætninger for at gå ud i livet og deltage i det dynamiske samfund, der eksisterer i dag. Det kræver omstillingsparathed, kommunikation og samarbejde, hvilket en Pisa-test ikke forholder sig til. Når samfundet igen får respekten tilbage til folkeskolen, så får samfundet til gengæld nye generationer af Ørsted, Brock, Tietgen, Holberg, Maersk og mange flere dygtigere tænkere og iværksættere.
4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10
Et godt mål og en god intention. I Borgerligt Centrum mener vi, at udviklingen skal ske både gennem tiltrækning af dygtige folk fra udlandet, mens specielt også fra egne rækker. Derfor er det vigtigt at have gode universiteter. Men universiteterne er ikke statens, det er danskernes og derfor skal vi sørge for, at danskerne søger ind på universiteterne og efterfølgende også bliver der. Vi skal ikke have studerende, som ikke er klar til at uddanne sig, og derfor springer fra efter et år eller to, det er bare penge ud af vinduet. Hvis den danske stat gerne vil have dygtigere akademikere ud af landets universiteter og gøre universiteterne bedre, så skal vi ikke presse uddannelser ned over hovedet på de unge. Vi skal have fjernet belønningssystemet, som i dag betaler penge til de universiteter, der får flest igennem – vi skal have kvalitet frem for kvantitet. Alt for mange akademikere står i dag uden jobs, fordi de er blevet presset igennem et system for hurtigt og alt for mange af dem er faktisk ikke dygtige nok til deres fag, fordi de er blevet bestået af økonomiske årsager. Hvis vi skal have gode universiteter med dygtige studerende, så skal vi til at tage de studerende mere alvorligt og gøre op med taxameterordningerne på vores videregående institutioner.
5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst
”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Ethvert godt eventyr slutter med disse ord, og vi er opvokset i troen om, at vi alle kan leve lykkeligt til vores dages ende. Et langt liv er ofte tegn på et sundt liv, og derfor forstår jeg sådan set godt præmissen for dette mål. Med et boom af pensionister indenfor den nærmeste fremtid i Danmark er det ikke kun alderen, der bør være in mente, endnu vigtigere er det, om man lever lykkeligt, når man bliver gammel. Min egen bedstemor levede det sidste 1½ år af hendes liv uden sin mand og uden hukommelse. Der var ikke tid til at personalet på plejehjemmet kunne snakke med hende, og som familie prøvede vi alt, hvad vi kunne for at gøre livet godt for hende, men det var tydeligt, at hun egentlig helst bare ville dø - En værdig død. Hvis dette mål skal være et seriøst mål, så skal vi fokusere på, at vores ældre har det godt til deres dages ende, og at vi som samfund bliver sundere, så man også som pensionist kan leve livet og nyde de sidste vejrtrækninger, som var de ens første.
6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande
Hvis man ikke har noget at sige, så skal man lade være. Dette mål er et super mål, som jeg kun kan være enig i. Vi skal turde at gå længere end andre lande for at nå det. Mod, forskning og gode muligheder for iværksætteri indenfor dette felt er vejen til at blive de bedste indenfor området.
7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder
Så længe at vi fokusere på at skabe mulighederne, hepper jeg med på dette mål. Men jeg frygter, at de senere års tendens med, at ”alle skal VÆRE lige” bliver rammen, og det er jeg imod. Alle borgere skal have friheden til selv at træffe deres valg om, hvordan de vil leve deres liv. Staten skal sørge for rammerne; have skoler, der rummer alle eksistenser, have religionsfrihed og have et sundhedsvæsen, som varetager de sygeste og ikke de rigeste først. Staten, og specielt kommunerne, gør faktisk et rigtig godt stykke arbejde for at skabe lige muligheder, men alt for ofte ser jeg, at mulighederne ikke kommer ud til folk – vi danskere er blevet vænnet til at blive informeret af kommercielle medier, som primært varetager egne interesser frem for borgernes (og det er de i deres ret til), men vi mangler et medie som oplyser folket om deres muligheder. I gamle dage var OBS en god platform til at informere borgerne, for de havde kun DR på deres tv, og derfor så man OBS. I dag har vi et utal af muligheder og OBS-udsendelserne kommer på tidspunkter, hvor der ikke rigtigt er seertal alligevel. OBS burde komme midt i X-factor, så kunne danskerne lære noget om de valg, de har som borgere. ”Lige muligheder” er først muligheder, når borgerne ved, at de har dem.
8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration
Nu er jeg ikke den store tilhænger af ordet integration, men vil i denne kontekst ikke begynde et ordkævleri. At Danmark skal være åben og frit er et must for at nå flere af de ovenstående (og nedenstående) mål, og vi skal arbejde på at blive bedre til at omfavne de udfordringer, det giver. Vi skal ikke være en blottet nation, der tager hvem som helst ind og lader os udnytte, men vi skal til gengæld finde ud af, hvordan vi gør bedst brug af de folk, der kommer hertil. Polakker kommer ikke hertil for at stjæle danske håndværkeres arbejde, de kommer hertil for at blive lykkelige, lad os derfor finde ud af, hvordan vi kan skabe et samfund, hvor både danske håndværkere og udenlandske håndværkere kan gøre brug af hinanden – vi kan alle lære af hinanden og måske nye erhverv og brancher kan opstå. Vi skal stadig påkræve os retten til at sige, at Danmark har nogle regler som skal overholdes, de er bygget på en grundlov og nogle værdier, som vi alle skal ære.
9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk
Jeg har svært ved at forstå dette mål. For det første forstår jeg ikke, hvorfor vi skal være mere tillidsfulde end svenskerne eller kineserne, og ligeledes forstår jeg ikke, hvorfor vi skal være mere trygge end afrikanerne. Personligt har jeg det godt med at betale mine 200 kroner om måneden til et barn i Afrika, det får mig til at føle, at hun har en bedre og mere tryg hverdag, end hvis jeg ikke gjorde det. Jeg har tillid til, at dem, der får mine penge, bruger dem fornuftigt. Jeg har også tillid til, at politiet gør deres job ordentligt, og at min arbejdsgiver betaler min skat korrekt. Jeg føler mig tryg, selvom jeg bor på ”det farlige Nørrebro”, og jeg er tryg ved at gå ud på gaden. Hvis Danmark skal været et tillidsfuldt og trygt samfund, mener jeg, at vi selv skal hjælpe til at verden være bliver et tillidsfuldt og trygt samfund.
10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden
Da jeg engang arbejde som udviklingskonsulent for nogle større danske virksomheder, arbejdede jeg ofte med et koncept kaldet Kaizen. Det er groft sagt en metode til at fjerne ”spild” i en værdikæde. Når man fjerner spild bliver man mere effektiv, det er logisk. Hvad der ikke er logisk er at privatisere den offentlige sektor. Dette mål siger intet om privatisering, men regeringen har dog bevist, at de flere gange har hældt til at privatisere, når de vil effektivisere – det frie arbejdsmarked burde kunne gøre det bedre end et offentligt monopol. Jeg mener ikke, at vi kan privatisere alt, men jeg mener godt, at vi kan effektivisere (og bibeholde) den offentlige sektor, så vi får fjernet alt unødvendigt spild –for borgerne. Vi har alt for meget bureaukrati, og i et land hvor staten har som mål (mål nummer 9) at være tillidsfuld, så bør vi have så meget tillid til de personer, der hver dag arbejder for borgerne i offentlige instanser, at vi ikke har brug for bureaukratisk papirnusseri, kvalitetstjeks og overflødige rapporter, som aldrig bliver læst. Effektivitet sker når man finder de rette personer til jobbet og giver dem frie rammer til at udføre det. Forskellen på offentlige og private arbejdspladser er ofte, at personalet i det offentlige føler, at de ikke kan udføre deres arbejde pga. overflødige og unødvendige arbejdskrav. Befri de offentlige ansatte, ikke fra det offentlige, men fra de mange regler og skemaer.
/Jens Bohlbro
Næstformand Borgerligt Centrum
1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden
Min første indskydelse er: ”Hvorfor?” Hvad er det for en målsætning? Hvis alle andre lande i verden bliver fattigere i løbet af de næste 10 år, så kan vi måske nå målet, men det uden selv at være blevet rigere. At måle sig selv i forhold til andre på denne måde er et selvmål. Således forholder man sig ikke til sine egne behov, men arbejder henimod nogle relative begreber, som ikke nødvendigvis er tilpasset Danmark. Jeg mener i stedet, at Danmark skal sætte et mål for, hvad vi vil bruge vores penge på, når vi har dem. På den måde kan borgerne være med til at se, hvorledes velstand i staten kommer borgeren til gode. Når vi gerne vil købe dyre ting i vores lille Nørrebro-hjem, så sparer vi op. Hvis vi bare lagde pengene til side for at vise dem frem til andre, så ville det aldrig motivere os til at putte en eneste krone i vores spareko.
2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden
Jeg kan ikke være mere enig, omend målestoksforholdet igen er for løst defineret. Danmark skal selvfølgelig have en betydningsfuld rolle på det internationale arbejdsmarked, og skal kunne tiltrække arbejdskraft fra hele verden. Først og fremmest skal vi dog kunne skaffe arbejde til dem, der allerede bor i Danmark. Efter finanskrisens indtog er arbejdsløsheden blevet væsentlig større (den er dog ikke højere end den gennemsnitlig arbejdsløshed de sidste 20 år), og det hjælper derfor ikke kun at fokusere på at veluddannet arbejdskraft fra udlandet skal komme til Danmark og betale skattekroner for at arbejde og udvikle her. Hvis vi ikke får uddannet og aktiveret alle de danskere, der i dag går uden job, ryger de ekstra skattekroner fra de nye kloge hoveder direkte til at betale de danske arbejdsløses kontanthjælp.
Skoler, uddannelsesinstitutioner og vores sundhedsvæsen skal være med til at sikre, at alle der bor i Danmark har lige mulighed for at opnå deres drømme. Når folk søger til Danmark for at arbejde tænker de også på, hvilke muligheder deres børn kan få, og hvilke sundhedsmuligheder de har. Ville du ikke også det?
Desuden mener jeg at hvis udbuddet skal forhøjes i Danmark, så bør vi skære ned på alle de regler, der gør det sværere at komme ind i Danmark og svært at starte virksomhed i Danmark. Vi har for mange regler, som gør det uoverskueligt at gøre brug af en udenlandsk uddannelse, eller forsøge sig med at starte egen virksomhed op.
3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden
”Til hvad?”. Den danske folkeskole har grobund i den grundtvigianske tanke om at danne et helt menneske. Børn skal have lov til at være børn, finde sig selv og udforske verden på egne præmisser. Siden den famøse Pisa-test i 1993 (første gang man finder ud af at danske børn er meget dårligere til at læse og stave end børn i sammenlignelige lande i EU), har staten fokuseret på test og rigid kvalitetssikring af vores skoler. Uden resultat. Der har været mange forskellige forsøg på kvalitetssikring af vores børns viden, men alt sammen med det resultat, at læreren skal lære eleven at svare rigtigt for at score højt i nogle predefinerede tests. Er det i virkeligheden det vi ønsker af vores folkeskole? At uddanne vores børn til at kunne svare på nogle foruddefinerede spørgsmål i nogle fast definerede fagområder? Det er i min optik selvmodsigende, når vi samtidig vil være et af de bedste lande i verden indenfor forskning. I forskning er der ikke foruddefinerede svar.
Jeg mener derfor, at skolen skal være stedet, hvor vi giver børn de rette forudsætninger for at gå ud i livet og deltage i det dynamiske samfund, der eksisterer i dag. Det kræver omstillingsparathed, kommunikation og samarbejde, hvilket en Pisa-test ikke forholder sig til. Når samfundet igen får respekten tilbage til folkeskolen, så får samfundet til gengæld nye generationer af Ørsted, Brock, Tietgen, Holberg, Maersk og mange flere dygtigere tænkere og iværksættere.
4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10
Et godt mål og en god intention. I Borgerligt Centrum mener vi, at udviklingen skal ske både gennem tiltrækning af dygtige folk fra udlandet, mens specielt også fra egne rækker. Derfor er det vigtigt at have gode universiteter. Men universiteterne er ikke statens, det er danskernes og derfor skal vi sørge for, at danskerne søger ind på universiteterne og efterfølgende også bliver der. Vi skal ikke have studerende, som ikke er klar til at uddanne sig, og derfor springer fra efter et år eller to, det er bare penge ud af vinduet. Hvis den danske stat gerne vil have dygtigere akademikere ud af landets universiteter og gøre universiteterne bedre, så skal vi ikke presse uddannelser ned over hovedet på de unge. Vi skal have fjernet belønningssystemet, som i dag betaler penge til de universiteter, der får flest igennem – vi skal have kvalitet frem for kvantitet. Alt for mange akademikere står i dag uden jobs, fordi de er blevet presset igennem et system for hurtigt og alt for mange af dem er faktisk ikke dygtige nok til deres fag, fordi de er blevet bestået af økonomiske årsager. Hvis vi skal have gode universiteter med dygtige studerende, så skal vi til at tage de studerende mere alvorligt og gøre op med taxameterordningerne på vores videregående institutioner.
5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst
”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Ethvert godt eventyr slutter med disse ord, og vi er opvokset i troen om, at vi alle kan leve lykkeligt til vores dages ende. Et langt liv er ofte tegn på et sundt liv, og derfor forstår jeg sådan set godt præmissen for dette mål. Med et boom af pensionister indenfor den nærmeste fremtid i Danmark er det ikke kun alderen, der bør være in mente, endnu vigtigere er det, om man lever lykkeligt, når man bliver gammel. Min egen bedstemor levede det sidste 1½ år af hendes liv uden sin mand og uden hukommelse. Der var ikke tid til at personalet på plejehjemmet kunne snakke med hende, og som familie prøvede vi alt, hvad vi kunne for at gøre livet godt for hende, men det var tydeligt, at hun egentlig helst bare ville dø - En værdig død. Hvis dette mål skal være et seriøst mål, så skal vi fokusere på, at vores ældre har det godt til deres dages ende, og at vi som samfund bliver sundere, så man også som pensionist kan leve livet og nyde de sidste vejrtrækninger, som var de ens første.
6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande
Hvis man ikke har noget at sige, så skal man lade være. Dette mål er et super mål, som jeg kun kan være enig i. Vi skal turde at gå længere end andre lande for at nå det. Mod, forskning og gode muligheder for iværksætteri indenfor dette felt er vejen til at blive de bedste indenfor området.
7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder
Så længe at vi fokusere på at skabe mulighederne, hepper jeg med på dette mål. Men jeg frygter, at de senere års tendens med, at ”alle skal VÆRE lige” bliver rammen, og det er jeg imod. Alle borgere skal have friheden til selv at træffe deres valg om, hvordan de vil leve deres liv. Staten skal sørge for rammerne; have skoler, der rummer alle eksistenser, have religionsfrihed og have et sundhedsvæsen, som varetager de sygeste og ikke de rigeste først. Staten, og specielt kommunerne, gør faktisk et rigtig godt stykke arbejde for at skabe lige muligheder, men alt for ofte ser jeg, at mulighederne ikke kommer ud til folk – vi danskere er blevet vænnet til at blive informeret af kommercielle medier, som primært varetager egne interesser frem for borgernes (og det er de i deres ret til), men vi mangler et medie som oplyser folket om deres muligheder. I gamle dage var OBS en god platform til at informere borgerne, for de havde kun DR på deres tv, og derfor så man OBS. I dag har vi et utal af muligheder og OBS-udsendelserne kommer på tidspunkter, hvor der ikke rigtigt er seertal alligevel. OBS burde komme midt i X-factor, så kunne danskerne lære noget om de valg, de har som borgere. ”Lige muligheder” er først muligheder, når borgerne ved, at de har dem.
8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration
Nu er jeg ikke den store tilhænger af ordet integration, men vil i denne kontekst ikke begynde et ordkævleri. At Danmark skal være åben og frit er et must for at nå flere af de ovenstående (og nedenstående) mål, og vi skal arbejde på at blive bedre til at omfavne de udfordringer, det giver. Vi skal ikke være en blottet nation, der tager hvem som helst ind og lader os udnytte, men vi skal til gengæld finde ud af, hvordan vi gør bedst brug af de folk, der kommer hertil. Polakker kommer ikke hertil for at stjæle danske håndværkeres arbejde, de kommer hertil for at blive lykkelige, lad os derfor finde ud af, hvordan vi kan skabe et samfund, hvor både danske håndværkere og udenlandske håndværkere kan gøre brug af hinanden – vi kan alle lære af hinanden og måske nye erhverv og brancher kan opstå. Vi skal stadig påkræve os retten til at sige, at Danmark har nogle regler som skal overholdes, de er bygget på en grundlov og nogle værdier, som vi alle skal ære.
9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk
Jeg har svært ved at forstå dette mål. For det første forstår jeg ikke, hvorfor vi skal være mere tillidsfulde end svenskerne eller kineserne, og ligeledes forstår jeg ikke, hvorfor vi skal være mere trygge end afrikanerne. Personligt har jeg det godt med at betale mine 200 kroner om måneden til et barn i Afrika, det får mig til at føle, at hun har en bedre og mere tryg hverdag, end hvis jeg ikke gjorde det. Jeg har tillid til, at dem, der får mine penge, bruger dem fornuftigt. Jeg har også tillid til, at politiet gør deres job ordentligt, og at min arbejdsgiver betaler min skat korrekt. Jeg føler mig tryg, selvom jeg bor på ”det farlige Nørrebro”, og jeg er tryg ved at gå ud på gaden. Hvis Danmark skal været et tillidsfuldt og trygt samfund, mener jeg, at vi selv skal hjælpe til at verden være bliver et tillidsfuldt og trygt samfund.
10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden
Da jeg engang arbejde som udviklingskonsulent for nogle større danske virksomheder, arbejdede jeg ofte med et koncept kaldet Kaizen. Det er groft sagt en metode til at fjerne ”spild” i en værdikæde. Når man fjerner spild bliver man mere effektiv, det er logisk. Hvad der ikke er logisk er at privatisere den offentlige sektor. Dette mål siger intet om privatisering, men regeringen har dog bevist, at de flere gange har hældt til at privatisere, når de vil effektivisere – det frie arbejdsmarked burde kunne gøre det bedre end et offentligt monopol. Jeg mener ikke, at vi kan privatisere alt, men jeg mener godt, at vi kan effektivisere (og bibeholde) den offentlige sektor, så vi får fjernet alt unødvendigt spild –for borgerne. Vi har alt for meget bureaukrati, og i et land hvor staten har som mål (mål nummer 9) at være tillidsfuld, så bør vi have så meget tillid til de personer, der hver dag arbejder for borgerne i offentlige instanser, at vi ikke har brug for bureaukratisk papirnusseri, kvalitetstjeks og overflødige rapporter, som aldrig bliver læst. Effektivitet sker når man finder de rette personer til jobbet og giver dem frie rammer til at udføre det. Forskellen på offentlige og private arbejdspladser er ofte, at personalet i det offentlige føler, at de ikke kan udføre deres arbejde pga. overflødige og unødvendige arbejdskrav. Befri de offentlige ansatte, ikke fra det offentlige, men fra de mange regler og skemaer.
/Jens Bohlbro
Næstformand Borgerligt Centrum
