I dag for For 800 år siden blev den engelske frihedstradition født.
Det kunne ingen have forudset, for England i år 1215 var et land med tyranni og ufred. King John, konge 1199-1216, der var bror til Richard I ”Løvehjerte”, var nok Englands mest tyranniske konge blandt mange forfærdelige konger, og hans misregimente var ved at kaste landet ud i en borgerkrig anført af en gruppe oprørske baroner
Fem dage tidligere, den 10. juni 1215, mødtes King John med en gruppe oprørske baroner ved Runnymede ved Themsen for at undgå en truende borgerkrig, og den 15. juni indgik de en fredsaftale. Fredsaftalen blev tre år senere kendt som Magna Carta, og King John satte sit store segl på gedeskindet, hvorpå teksten var skrevet på middelalderlatin.
Det stod ikke skrevet i kortene, at Magna Carta skulle blive det vigtigste dokument i frihedens historie, og det var tæt på, at aftalen blot blev endnu et stykke gedeskind med tomme politikerløfter, for King John havde absolut ingen intention om at holde sin del af fredsaftalen.
Han var blot interesseret i at trække tiden ud for at kunne forberede den kommende krig, og han fik Paven til at annullere Magna Carta. Borgerkrigen brød ud, og selv om den franske konge blandede sig, var King John ved at vinde krigen. Var det gået så galt, ville Magna Carta blot være endnu et brudt løfte fra en næsten enevældig konge.
Men under felttoget blev John syg og døde, og det reddede Magna Carta fra glemslen. Johns arving , Henry III, var kun ni år gammel, så hans værge udstedte en revideret version af Magna Carta for at afslutte borgerkrigen, og den nye version fik nu Pavens godkendelse.
Magna Carta
Magna Carta var nok en fredsaftale, men den havde også form af en rettighedserklæring, der adresserede baronernes klagepunkter. Nogle af artiklerne omhandler specifikke forhold som fiskerettigheder i Themsen; andre er mere generelle.
Magna Carta indledes med at garantere kirkens frihed og kirkens ret til selv at udnævne kirkelige embeder. Det havde været et stridspunkt mellem kongen, kirken og Paven. Derefter præsenteres de efterfølgende 62 artikler som en rettighedserklæring for alle ”frie mænd”, hvilket i datidens sprogbrug betød alle jordbesiddende mænd.
Den vigtigste artikel i Magna Carta er artikel 39, fordi vi dér finder ansatserne til moderne retsstatsprincipper, Rule of Law. Kongen anerkendte, at han er underlagt loven, og at han skal regere ved lov. Det var et vigtigt brud med den praksis, Plantagenetkongerne havde indført, hvor de følte sig hævet over loven, og regerede efter princippet vis et voluntas, magt og vilje. Kongen kunne fængsle politiske modstandere og afvige fra eller omstøde domme. Retfærdighed var ofte et spørgsmål om kontant betaling, og Henry siges at være rådet af mor til at udskyde afsigelsen af domme, indtil begge parter indså, at det ville være til deres fordel at købe sig til kongens venskab,
At kongen ikke stod over loven var et vigtigt skridt i retning af Rule of Law, og det blev slået fast i artikel 39, at kongen ikke kan fængsle nogen, fratage dem deres ejendom, erklære dem fredløse eller drive dem i landflygtighed eller på nogen måde ødelægge dem, medmindre det sker ifølge hans ligemænds dom og i henhold til landets lov. Kongen kan ikke længere fængsle undersåtter efter forgodtbefindende, de kan kræve at blive stillet for en dommer, kendt som Habeas Corpus-princippet.
Artiklerne 12 og 14 var også vigtige, for de slog fast, at kongen ikke kan opkræve skatter uden samtykke fra et råd af rigets mænd. Nemlig dem, der skulle betale skatterne. Det blev en forløber for kravet om repræsentation, kongens råd udviklede sig med tiden til et parlament, og i de amerikanske kolonier blev kampråbet ”No taxation without representation” vigtig i kampen for uafhængighed.
Magna Carta sikrede også enker retten til ikke at blive bortgiftet til hvem, det måtte passe hendes feudalherre. Magna Carta var et lille skridt i retning af kvinders ligestilling.
Med Magna Carta lagdes fundamentet for oplysningstidens liberalisme og det politiske demokrati baseret på retsstatsprincipper, lighed for loven, religionsfrihed, individuel frihed, repræsentation og konstitutionalisme – men også kun fundamentet. Magna Carta var ikke en rettighedserklæring i moderne forstand og talte ikke om individuelle rettigheder men om statusafhængiger friheder eller privilegier, hvor baronerne får tilstedt visse friheder, riddere andre, osv. – helt i feudalismens ånd.
Magna Cartas virkningshistorie
Magna Cartas betydning ligger heller ikke så meget i selve teksten som i dens virkningshistorie, for i manglen på effektive midler til at begrænse kongens magt, blev kravet om at genbekræfte Magna Carta en måde, hvorpå kongen blev afkrævet et løfte om at regere ved lov.
Og langt hen af vejen kan vi takke de engelske kongers leven over evne og dyre krige for de friheder, vi nyder i dag, for det var kongemagtens tilbagevendende finanspolitiske kriser, der gjorde det muligt for først adelen og senere parlamentet at presse skiftende konger til at genfremsætte Magna Carta mod et løfte om at betale skat. Friheden var bogstavelig talt dyrt købt.
I de følgende århundreder blev Magna Carta genfremsat igen og igen, og i den proces blev frihedsrettighederne præciseret, omfortolket og udvidet. På den måde kom Magna Carta til at virke som en murbrækker for nye garantier mod kongens arbitrære magtudøvelse.
Allerede i 1297 blev Magna Carta en del af engelsk lov, og i 1369 fik Magna Carta status som en lov, der står over andre love. Med tiden kom Magna Carta til at gælde for alle borgere og ikke kun de jordbesiddende klasser, og i 1600-tallet blev de statusmæssige friheder først til ”Rights as Englishmen” og senere til individuelle, medfødte rettigheder.
At Magna Carta blev lov betød ikke, at skiftende konger lod sig binde af loven, og der blev henvist til Magna Carta, hver gang borgernes historiske friheder skulle forsvares mod skiftende kongers arbitrære magtudøvelse, og den slags henvisninger havde betydelig vægt i en juridisk og politisk kultur, hvor præcedens spillede en afgørende rolle, og hvor reformatorer fra de tidligste tider havde forsøgt at vise, at de ikke ville gennemføre noget nyt men blot bevare ældgamle og sande måder, der var gået tabt.
Efter Englands ”gloriøse revolution” i 1688 afkrævedes den nye konge og dronning at underskrive ”Bill of Rights”, der var tænkt som et nyt Magna Carta, og med Bill of Rights fik England en blandet styreform, hvor magten var delt mellem konge og parlament. Kongen måtte acceptere ikke at kunne udskrive skatter uden parlamentets samtykke, borgerne blev garanteret retten til at blive dømt af et nævningeting, og Habeas Corpus-princippet blev stadfæstet.
Magna Carta og den amerikanske revolution
Med Bill of Rights mistede Magna Carta sin betydning i England. Til gengæld fik Magna Carta stor betydning i de amerikanske kolonier, der opfattede Magna Carta som en garant for ældgamle engelske friheder, og som noget nyt betragtede de skriftlige forfatninger som nødvendige for at forsvare folkets frihed. Eksempelvis vedtog den koloniale forsamling i Maryland i 1638, at Magna Carta skulle være en del af lovgivningen.
Det var i sidste ende et skatteoprør, der udløste den amerikanske kamp for uafhængighed, for kolonisterne mente ikke – bl.a. med henvisning til Magna Carta – at det engelske parlament havde ret til at pålægge dem skatter, når de ikke var repræsenteret i parlamentet, hvilket de gav udtryk for gennem sloganet ”no taxation without representation.” Den første kontinentale kongres i 1774 knyttede ligeledes kolonisternes handlinger sammen med Magna Carta.
Idéen om, at der findes nogle grundlæggende love, der står over andre, og som begrænser regeringsmagten, kaldes for konstitutionalisme, og konstitutionalisme er nåske Magna Cartas vigtigste arv til den amerikanske politiske tradition. Helt op i vor tid henvises der til Magna Carta i amerikanske retssale, og i årene 1940-90 har den amerikanske højesteret citeret Magna Carta i flere end 60 sager.
12. juni 1215 – en mærkedag i frihedens historie
Magna Carta har spillet en større rolle i frihedens historie end noget andet dokument. Den engelsk-amerikanske friheds historie ville simpelthen ikke have været den samme uden Magna Carta, og det er svært at overvurdere betydningen af den fredsaftale og rettighedserklæring, den tyranniske King John godkendte – uden fortsæt om at overholde løfterne – med sit store laksegl i dag for nøjagtig 800 år siden.
Det betyder i den sammenhæng mindre, at Magna Cartas virkningshistorie har været baseret på en nærmest mytologisk forestilling om, hvilke friheder, der beskyttes af Magna Carta. Og Magna Carta var selv delvist baseret på en mytologisk forestilling om en ”ancient constitution” fra de angelsaksiske kongers tid og en tid med mere retfærdige love.
idéer har betydning, som historien om Magna Carta viser, men ideer skal også bakkes op af magt – militær magt eller af magten til at tilbageholde skattebetalinger. Herskere giver sjældent magten fra sig frivilligt.
Det er værd at erindre i dag. Magna Carta og den engelsk-amerikanske friheds historie viser os, at vi altid har måttet kæmpe for at vinde og for at bevare vores friheder. Og sådan er det stadig den dag i dag, selv om truslen mod vores friheder ikke stammer fra en autokratisk konge men fra demokratisk valgte lovgivende forsamlinger og fra tilhængere af totalitære politiske ideologier.
--
Klummen bygger på en længere artikel om ”Magna Carta og den engelske friheds historie” bragt i LIBERTAS nr. 57 fra februar 2014.
MEDLEMSKAB koster 175 kr. for 2015. Betal via dankort/kreditkort på flg. link:
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=1cd4f51f23
