Manden er sindssyg

Venstrefløjen og dens medier har stirret sig helt blind på Donald Trump

Ikke angivet Ikke angivet,

06/02/2017

Venstrefløjen og dens medier har stirret sig helt blind på Donald Trump. Alt hvad han gør er en trussel mod alt anstændigt. Så Trump må være sindssyg, eller ‘gal’, som P1 værten Esben Kjær gjorde. En række aviser skrev at alskens psykologer og psykiatrikere havde diagnosticeret Trump som værende sindssyg med et væld af personlighedsforstyrrelser. I en af de mindre slemme, skrev Jyllands-Posten 3/2 med bekymring for folkets valg “om en præsident, der er svær at styre” - de mente nok svær at vejlede professionelt.

Independent var en af de aviser, som først skrev om det med herlige citater fra ekspertisen, der ikke skammer sig over at fjerndiagnosticere Trump som “dangerously mentally ill“, lidende, som han er, af ““malignant narcissism,” which is defined as a mix of narcissism, antisocial personality disorder, aggression and sadism“. En Dr. Julie Futrell lagde i NY Daily News til grund for hendes vurdering af Trumps kliniske vanvid, at han ikke blev berørt af at 3 mio. kvinder marcherede i protest over at amerikanerne havde stemt ham til deres præsident.