Marianne Jelved: Bevis du ikke bruger DR eller betal

Marianne Jelved slår med sin håndtaske endnu engang

Bjørn Hebsgaard Nielsen,

01/04/2015

Marianne Jelved slår med sin håndtaske endnu engang. Denne gang handler det om licens, og DR har smidt klippet ud på deres facebookside. Lad os kigge lidt på hvad Marianne Jelved så siger i klippet og stille det lidt op ud fra logisk sans, hvilket jeg mener er en mangelvare hos hende.

På et spørgsmål hvor værten siger han, at han kender nogle, som ikke bruger DR, men de har muligheden, hvilket Marianne Jelved mener er en grund til at man bør betale licens. Men helt ærligt, jeg kan da godt forstå mennesker, som ikke bruger DR ikke vil betale for det. Det svarer til at EB begynder at kræve penge for deres artikler om Paradise Hotel, og skal man følge Marianne Jelved logik, så kunne EB også have ret til disse penge

Hun siger også: "Det er meget svært at bevise du ikke har brugt det". Det der er et vildt citat, og havde man brugt det i en mordsag, havde alle jurister og advokater grinet af en resten af ens liv. Selve det princip at man er uskyldig, til det modsatte er bevidst- Det vil sige, at Marianne Jelved mener at bør modtage et girokort (også selvom man ikke har apparater som kan modtage DR, også selvom man kun har en håndmixer), og så er det ens egen opgave og bevise at man ikke har brugt DR. 

"Det er bare rigtigt vigtigt man har licensen. Det er ikke spørgsmål om skat eller licens. Licens betyder politikerne ikke kan blande sig på samme måde, som hvis man betalte det over skatten". Det er jo politikerne der har besluttet sig for at man skal betale licens. Derfor giver overstående citat ingen mening.

"Det er et fællesskab vi lever i. Det er et samfund, og vi er allesammen afhængige af vi har en publicservicekanal som Danmarks Radio, som sikrer os vi har nyheder...", siger hun. Med de fleste fællesskaber har man en mulighed for at melde sin afgang, hvis man ikke ønsker at være en del af det, men det kan man altså kun med DR, hvis man smider sin computer, mobil osv ud. Helt ærligt, det er bare ikke rimeligt i et moderne land som Danmark. 

"Man kan ikke forlange at private skal kunne gøre det samme som Danmark Radio skal". Det er svært at benægte, men man kan heller ikke forelange private individer skal se DR eller bruger nogle af deres produkter, og at de skal betale til DR, selv hvis de ikke bruger deres tjenster.

Under udsendelsen kom der flere stupide argumenter fra vores kulturminister, men jeg har ikke tid til at skrive alle gode argumenter for at afskaffe licensen. Der er simpelthen for mange.

Jeg må fuldt ud støtte personer som Licens-Lars osv, simpelthen af principelle årsager, og så må jeg håbe at licensen snart er afskaffet.


Du kan se klippet på DR's facebookside.

Kilde: