Medicinal-industrien ”svinger taktstokken”.

Danmark bør gå nye veje for at få medicinpriserne ned

Ursula Overgaard,

21/09/2016

Danmark bør gå nye veje for at få medicinpriserne ned. Der er i praksis ingen konkurrence på området. Det er medicinal-industrien, der ”svinger taktstokken”.

»Nogle lande stiller krav om, at man maksimalt vil betale en gennemsnitspris. - I Norge har man, når det drejer sig om medicin, et prisreferencesystem, der tager udgangspunkt i den laveste pris. - (Stine Brix)

”I Danmark lægger man en meget højere betaling for den dyreste medicin, end man til sammenligning gør på hospitaler i Norge. Den danske stat vil kunne spare minimum en halv milliard kroner om året, hvis man går i retning af den restriktive prisforhandlingspolitik, man ser i Norge. Han understreger dog, at Norge også havde billigere medicin før de for et par år siden indførte økonomisk lægemiddelprioritering. - I Norge kan de offentlige forhandlere sige nej tak, hvis prisen fra industrien er for høj. I princippet kan vi ikke sige nej tak i Danmark. Prisen på medicin er 17-18 procent lavere i Norge, end den er i Danmark, hvilken kan hænge sammen med, at Norge ikke har sin egen lægemiddelindustri«, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Aarhus Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse. - Professoren henviser til et nyt videnskabeligt studie, der sammenligner medicinpriserne i 18 lande. »Her ligger Danmark højt, og derfor kunne det principielt være en mulighed at lave en fælles europæisk prisforhandlingspolitik. Vi har jo i forvejen EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, som skal godkende ny medicin. På sigt kunne det være en vej at gå, at de 28 lande (nu 27 lande) i EU gik sammen og udfordrede medicinal-industriens monopolstatus«, siger Jes Søgaard.

Det offentlige burde kunne indkøbe til fordelagtige priser. Medmindre man begynder at prioritere anderledes, er det især personalet, der bliver sparet væk, siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi.

”Godt 2000 danskere har svaret på, hvordan man bedst løser sundhedsvæsenets udfordringer med flere patienter og større medicinudgifter, og her foreslår over halvdelen, at den dyreste og mindst effektive medicin, teknologi og behandlingsformer skal prioriteres fra.”

”På lang sigt vil vi nok se, at medicinpriserne vil være stigende, og derfor er det nødvendigt, at regionerne går meget dybt ned i forhandlingerne med industrien om priserne. Og vi bliver nødt til at kigge på, om medicinal-industrien udnytter, at Danmark ofte er blandt de lande, som hurtigst godkender nye produkter, og at vi måske i for høj grad køber virksomhedernes beregninger på prisen, for at få dækket deres omkostninger. Men selvfølgelig skal vi have mest muligt for vores penge, og man kan godt forestille sig, at vi går sammen og byder med Norge, Sverige og Finland. Eller måske endda i et fælles europæisk udbud«, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter, en paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark.

MULIGHEDER (?) FOR AT SÆNKE MEDICINPRISER

1 - I erhvervslivet er det sædvanlig praksis at etablere indkøbsforeninger, når nogen af de store multinationale bliver lidt for grådige. Det samme bør Danmark gøre, for at få medicinpriserne ned. - Måske burde den danske stat gå i samarbejde med de øvrige nordiske lande om fælles indkøb af medicin, for på den måde at udfordre industriens priser. Fællesbud fra de nordiske lande kan udfordre medicinal-industriens monopol.

2 - Måske skulle vi skal oprette et prioriteringsinstitut (evt. for Norden eller for EU), som i Norge og England? Der er knappe ressourcer og man bliver nød til at se hvor pengene gør mest nytte. Skal man forlænge en kræftpatients liv med 2 mdr, som kan koste kr. 4 mio. eller skal man bruge de 4 mio. på at ansatte mere personale og derved redde menneskeliv? Jeg er klar over, at prioritering er blevet et fyord for politikerne.

3 - Kunne hospitalerne indgå købsaftaler med private virksomheder i de lande, hvor medicinpriserne er rimelige? Fx hvis medicinen koster 230 kr i Danmark og 50 kr. i et andet land.

4 - Hvad med at man etablerede et statsligt medicinal-selskab som "sund konkurrence" - Her kunne der spares, så verdens højeste skat kunne komme ned på et mere rimeligt niveau. - I Danmark handles der i forvejen gennem ”SKI-AFTALER - Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at spare penge på netop indkøb. - MEN - ”problemet er ikke kun priserne på medicin, men generelt alt inden for det offentlige pga. de SKI-aftaler, der er lavet. Det offentlige skal købe via de SKI-aftaler der er, og i dem står prisen også - OG DEN ER ABSOLUT IKKE FOR LAV DER. Og når sådan en aftale løber f.eks. 3 år - så ender man hurtigt med at den medicin man køber er blevet 500% dyrere i år 3 ifht. År 1. - Det eneste rigtige vil være en mere dynamisk logistik for det offentlige, hvor man næsten konstant udfordrede eksisterende SKI-aftaler, for at få det billigste. Dette gælder ikke kun medicin, men også alt andet der indkøbes i det offentlige - jeg tror der vil være rigtigt mange penge at spare på årsbasis.”

MEDICINPRISER

< på sygehusmedicin dikteres af medicinproducenten med mindre der er tale om kopimedicin. Som bekendt kan ”medicinal-virksomheder som Bayer, Novo, Lundbeck og Roche m.fl. i udgangspunktet selv prissætte deres produkter.”

Det er dog muligt at forhandle priser og vilkår, som man gør det i de lande, vi sammenligner os med. Medicinal-selskaberne vil fortsat forske - det er innovation de lever af, hvad skulle de ellers foretage sig?

Danmarks politikere er stolte, når medicinal-industrien giver milliardoverskud, men de glemmer at skatteyderne selv har betalt det. Nogen tjener godt på det.

Mon ikke der er noget, der halter, når et så rigt land som bl.a. Norge, kan få den samme medicin så meget billigere? ”Lobbyisme? Bestikkelse? Indirekte pres?”

FÅ EKSEMPLER PÅ MEDICINPRISER I ANDRE LANDE

Må man gerne købe receptmedicin online også uden for EU. - Et online apotek i Flensborg www.ratsapotheke-flensburg.de (grundlagt af Kong Christian den 4. i 1604) fik en aftale med Sygesikringen i regionerne + indberetning til Danmark Sygeforsikring.


B-12 vitamin på sprøjte pris i DK 570 for 1 pakke med 3 stk, - I Tyskland er prisen DK 60,- plus kr. 28,- i fragt for 1 pakke med 3 stk.

Fr X´s medicin koster DK 1600 i Danmark på recept. Den samme medicin og mængde kunne fås i Tyskland til DK 60 i håndkøb.

En bestemt medicin for epilepsi koster i Danmark for 1 pakning DK 500 kr. I Tyskland koster samme medicin DK 125.

Et bestemt medikament koster i USA DK 1 per stk og i Danmark DK 100 per stk.

Inden reglerne for håndkøbsmedicin blev ændret, kunne en bøtte med 100 stk. Pinex (paracetamol) købes for lidt over DK 50,-. Så blev reglerne for antallet ændret, med det resultat, at man i dag kan få udleveret 1 pakke med 20 stk. Men prisen er stadig omkring de DK 50, hvilket har resulteret i en prisstigning på ~500%!

Læs her:Elisabeths medicin koster 230 kr i Danmark - 5 kr i udlandet – Ekstra ...

ekstrabladet.dk/nationen/elisabeths-medicin-koster-230-kr-i-danmark.../55 jun. 2015 - Se også: Læger: Dyr medicin betales med ringere pleje. Pris i Danmark 239 ... Medicinpriser kan være himmelråbende høje, også uden grund.

Du har besøgt denne side den 20-09-16.

Eksperter: Danmark bør gå nye veje for at få medicinpriser ned ...

politiken.dk/.../eksperter-danmark-boer-gaa-nye-veje-for-at-faa-medicinpriser

Medicinalindustrien er en korrupt mafia, siger dansk professor i ny bog ...

https://www.180grader.dk/.../medicinalindustrien-er-en-korrupt-mafia-sige korruption: - Medicinalindustrien er en korrupt mafia og dens business-model lever op til kriteriet for organiseret kriminalitet, skriver den danske ...

Hård kritik fra professor: Medicinalindustrien er korrupt - TV 2 nyheder.tv2.dk/.../id-71117182:hård-kritik-fra-professor-Medicinalindustriens forretningsmodel opfylder kriterierne for organiseret kriminalitet.Det mener professor og overlæge, dr. med.


(Kilder: Kristeligt Dagblad, undersøgelse fra Megafon og Dansk Sygeplejeråd, Politiken, (professor Steffen Groth, som er tidligere direktør i WHO m.fl.)

Kilde: