Medie: Regeringen vil skære i dagpengene for at finansiere erhvervspakke

Regeringen vil skære i dagpengene for unge under 30 år, for at finansiere regeringens erhvervspakke der blandt andet skal sænke skatten på aktier

Ikke angivet Ikke angivet,

10/11/2017

Regeringen vil skære i dagpengene for unge under 30 år, for at finansiere regeringens erhvervspakke der blandt andet skal sænke skatten på aktier.

VLAK-regeringen vil i alt afsætte 800 millioner kroner i år stigende til to milliarder kroner i 2025 til erhvervspakken. Den skal forbedre iværksætter- og aktiekulturen i Danmark og dermed styrke investeringerne i danske virksomheder.

Men den finansiering, som finansminister Kristian Jensen (V) og erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) har fremlagt under forhandlingerne, kan udfordre borgfreden om dagpengene.

Ifølge Weekendavisen lægger regeringen op til at sænke dagpengene for unge under 30 år, så de får samme lavere beløb, som i dag gælder for unge under 25 år.