Mediekritik - Ville man kalde Mussolini for kontroversiel? (Ritzau + Co)

Peter Kurrild-Klitgaard, der blandt andet skriver: Den overdrevne sol-og-vind-lige så man hos TV2 (Castro »delte vandene«), DR (»elsket og hadet«)...

Ikke angivet Ikke angivet,

06/12/2016

Peter Kurrild-Klitgaard, der blandt andet skriver:

Den overdrevne sol-og-vind-lige så man hos TV2 (Castro »delte vandene«), DR (»elsket og hadet«), og Politiken (»Helt eller slyngel? Verden er delt…«). Jyllands-Posten noterede, at Castro var kontroversiel og upopulær blandt mange cubanere, men også et »ikon« og »en af verdens mest farverige« ledere

I en nekrolog noterede Ritzau i forbifarten kort, at Cuba mangler »civile og politiske rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed«, og at der skete fængslinger af »såkaldte »kontrarevolutionære««, men intet om henrettelser og fattigdom. Tværtimod fortalte man, at Castro »ledte landet med en blanding af karisma og jernvilje. Han var dæmoniseret af USA og dets allierede, men beundret af mange venstreorienterede verden over… Drømmen om Castros socialistiske paradis romantiseres stadig af mange cubanere. … Efter magtovertagelsen iværksatte Castro en alfabetiseringskampagne og opbyggede et gratis sundhedssystem, gratis uddannelsessystem og en kulturpolitik, som cubanerne nyder godt af.«