En konstruktiv nyhed. Det er titlen på en ny bog, som er redigeret af DR’s nyhedsdirektør Niels Jørgen Haagerup. Den beskæftiger sig med journalisternes tendens til at vælge nyheder med en negativ profil. Den må hilses velkommen af alle, der ønsker en velfunderet udvikling af samfundet. Journalisternes negative vinkling har især ramt kernekraften i Europa hårdt. Denne opfattelse kan illustreres af en meget interessant undersøgelse af mediernes behandling af ulykken i Fukushima i fire lande: Tyskland, Schweiz, Frankrig og England. Som bekendt fik ulykken store konsekvenser i Tyskland og Schweiz, hvorimod politikken i de to andre lande ikke blev påvirket. Undersøgelsen er foretaget af to samfundsforskere ved universitetet i Mainz.
To store dagblade og de vigtigste TV-aviser fra hvert land indgik i undersøgelsen. Allerede i nyhedsformidlingens omfang var der store forskelle. De undersøgte medier bragte i de fire første uger efter ulykken følgende antal bidrag om Fukushima: Tyskland 577, Schweiz 521, Frankrig 319 og England 271. Tyske journalister skænkede altså emnet dobbelt så megen opmærksomhed, som britiske journalister. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at britiske og franske medier indgående beskæftigede sig med selve reaktorulykken i Japan, hvorimod tyske og schweiziske medier frem for alt benyttede ulykken til at bringe kernekraften i deres eget land på bane. Faktisk bragte 90% af de analyserede artikler et muligt nationalt stop for kernekraft på bane.
De fire lande, der indgik i undersøgelsen, ligger lige langt fra Japan, de er i samme (ringe) omfang udsat for naturkatastrofer i stil med det japanske jordskælv og deres kernekraftværker er gennemgående på samme sikkerhedsmæssige niveau. Derfor er den negative nyhedsformidling i Tyskland og Schweiz sammenlignet med den tilsvarende i Frankrig og England ikke begrundet i faktiske forhold. Den må derfor henføres til fremherskende meninger i journalistikken, som er vokset op gennem årtier. I næsten alle medier fandtes der desuden en sammenhæng mellem journalisternes udsagn om kernekraft og de vurderinger, der blev fremsat af eksperter. For eksempel var journalisternes positive udsagn om kernekraft i ”Le Figaro” ledsaget af positive ekspertudsagn, mens tilsvarende journalisternes negative udsagn i ”Süddeutsche Zeitung” var ledsaget af negative ekspertvurderinger. Det eneste medie, som holdt sig udenfor denne praksis var ”Neue Zürcher Zeitung”.
Undersøgelsen blev finansieret af Stiftung Demoskopie Allensbach og forskerne har offentliggjort deres resultat i bladet ”Die Welt” i sommeren 2012. Bortset fra et enkelt læserbrev har der ikke været nogen reaktioner. Det kommer dog ikke bag på medieforskeren Kepplinger, som i årevis har bemærket, hvordan journalister kører emner op eller ned efter forgodtbefindende. ”De fleste journalister ønsker hverken at røre ved det tyske farvel til kernekraft eller at blive mindet om deres egen lidet flatterende rolle i nyhedsformidlingen”, siger den erfarne medieforsker. Medieforskning har altid haft svært ved at vinde gehør i medierne. Selv ikke når forskningen som i dette tilfælde bidrager til at forstå, hvordan en politisk ”hundredeårs beslutning” er kommet i stand.
Kepplinger fremfører desuden tal, som må give anledning til eftertanke. Jordskælvet i havet ud for Japan i marts 2011 udløste to katastrofer. Formentlig er mere end 30.000 mennesker blevet ofre for tsunamien. Ved reaktorkatastrofen i Fukushima er indtil nu bevisligt 3 mennesker afgået ved døden af forskellige årsager. Den af ulykken forårsagede stråling vil muligvis være årsag til mellem 100 og 1000 dødelige kræfttilfælde i fremtiden. Også disse tal er for de to medieforskere et indicium på den stærkt forvrængede nyhedsformidling om de to katastrofer.
Læs evt. artiklen: ”Haben Journalisten die Energiewende herbeigescrieben”, i Neue Zürcher Zeitung, 25. september 2012
