Mette Bock: Vi skal ikke indskrænke imamernes ytringsfrihed

Mette Bock skriver: Ytringsfrihed - ja, for alle! Interessant på News at høre både Pia Kjærsgaard og Naser Khader kalde det en krænkelse af ytring...

Erik Ninn,

28/10/2016

Mette Bock skriver:

Ytringsfrihed - ja, for alle!

Interessant på News at høre både Pia Kjærsgaard og Naser Khader kalde det en krænkelse af ytringsfriheden, at Flemming Roses ledelse på JP forhindrede ham i at ytre sig. Jeg er enig i kritikken - det mærkelige er bare, at på præcis samme tid som DF og K i dag går i forsvar for ytringsfriheden i sagen om Rose, er de i folketingssalen netop i dag med til at indskrænke ytringsfriheden i behandlingen af L18, der vil indskrænke religiøse forkynderes ytringsfrihed.

Det hænger bare ikke sammen! Ytringsfriheden er grundlovssikret og begynder vi først at gradbøje den juridisk, er vi på vildspor!

Når Mette Bock skriver "religiøse forkyndere", så er det selvfølgelig imamernes ytringsfrihed, hun er bekymret for.

Hun opstiller imidlertid en falsk præmis. Imamernes ytringsfrihed bliver ikke indskrænket med lovforslag L 18.

I grundlovens § 77 står:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Altså: Alle kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt.

Lovforslag L 18 slår blot fast, hvad det er kriminelt at ytre.

Hele Liberal Alliances folketingsgruppe stemmer i øvrigt nej til L 18.

Kilde: