Michael Kristiansen: Jeg er så træt af Geert Wilders | Politik

Den professionelle, og evig alt vidende kommentator Michael Kristiansen mener Trykkefrihedsselskabet har trådt ved siden af ved at invitere Geert W...

Ikke angivet Ikke angivet,

20/05/2015

Den professionelle, og evig alt vidende kommentator Michael Kristiansen mener Trykkefrihedsselskabet har trådt ved siden af ved at invitere Geert Wilders til Folkemødet på Bornholm.
Han skriver: 
Geert Wilders er en klaphat – og det eneste formål med at invitere ham til Bornholm er provokation, provokation og atter provokation…
Er tiden ikke kommet, hvor vi skal sige fra over for typer som Wilders og Vilkens, hvis eneste reelle bedrift er, at de har hånet en religion så voldsomt at alskens forbandelser er væltet ned over dem. ……. Hvorfor ikke bare ignorere dem og lade politiet om at beskytte dem. Citat slut
Så har manden med patent på den rigtige mening talt, og vi andre har bare at rette ind! Nej det gør vi ikke for den kritik Michael Kristiansen her rejser er overfladisk maskinel og kørende på autopilot, hvor manden angivelig slet ikke har forstået at fornyelse kommer ved provokation. Når et ord kan provokere så meget at det kan medføre drab, så har provokationen jo vist, at den er berettiget.

At nogle udemokratiske og voldelige grupper ikke tåler det frie ord kan da umuligt betyde, at det frie ord må vige og krybe i skjul. Det her handler ikke om for eller imod Wilders; men om det frie ord fortsat er frit. Derfor handler det ikke om Wilders; men at få passiviseret de udemokratisk voldelige personer der angivelig er sluppet ind i vort demokratiske samfund og som bestemt ikke har tænkt sig at følge demokratiet spilleregler. Disse voldelige kræfter skal der tages håndfast fat på når de stikker deres grimme fjæs frem. Set i dette lys har mødet jo også en opgave, nemlig at få den tikkede bombe væk fra vort samfund. 
Det burde en professionel kommentator som Michael Kristiansen kunne se. Hans indlæg viser desværre, at han kun har forstand på etiketter og glimmer, og derfor næppe burde have så stor mediemagt på TV-News som han faktisk har.
Mvh. Coffee Party Bevægelsen