Af Lars Helleskov Engelbrektsen:
I dag er mange - især yngre, men særligt uvidende af slagsen - af den opfattelse, at man kan søge alt frem på nettet. Jeg har mødt mange unge mennesker, der tænker, at jeg ikke kan finde ud af at bruge nettet, indtil jeg fortæller dem, at jeg har brugt det siden december 1996, som specialskrivende og derefter som Undervisningsassistent og altså næsten lige så længe, som de unge mennesker har betrådt jordkloden.
Det kræver en faglighed at søge oplysninger frem, vurdere disses lødighed, videreformidle dem eller gøre brug af dem. Det gælder også og især ved netsøgninger. Jeg må finde spanden frem, hver gang nogle siger: 'Google er min ven'. Det er Google nok, men ikke altid en troværdig og sandfærdig ven. Kildekritik er altid nødvendig. Og ikke hvem som helst kan levere denne, i alle tilfælde. En second opinion på et emne eller flere vinkler på et emne er nærliggende at begive sig ud i søgninger efter. En sag skal ofte ses fra flere sider. Man skal altid kende, eller prøve at afkode afsenderen og dennes intentioner.
Paratviden er en kæmpe hjælp i hverdagens søgninger og indhentning af (yderligere) viden. Ligeså er evnen til at læse hurtigt og evnen til at forstå. De af os, der er vokset op med 'læs og forstå', har ikke gået forgæves i skole. Nogle af os læste også leksika, som andre læser bøger og blev lidt til grin, men det varede kun, indtil Trivial Pursuit blev opfundet og de fik røvfuld.
Vi har brug for kildekritik
Man burde egentligt - som selvstændig - udbyde kurser i kildekritik. Historikere, retorikere, men også journalister har gode muligheder for at tjene lidt mønt, her. Tiden indeholder masser af nysprog, spin, fordrejninger, spekulative italesættelser og buzzwords og politisk branding og markedsføring. At kunne gennemskue og se lige igennem den slags ordgejl er vigtigt. For demokratiet, bare for at nævne det vigtigste vi har.
Paratviden er ofte vigtig basal viden, som ikke er banal viden. Når det er vigtig viden, almenviden og ikke overflødig viden, er det fordi vigtig viden opsøges og bruges og huskes (måske siger Hjernemadsen noget om dette emne?). Og der kan drages nytte af vigtig viden/paratviden. Der kan indhøstes fordele af viden. Viden er alment dannende. Det er meget banalt, kan jeg godt selv se.
Spørges man (og det bliver vidende folk jo ofte), og man ikke har svar på rede hånd, kan man via viden hurtigt indhente viden og selektere i mængden af informationer. Søg og find er nøgleordene for en videnarbejder. Det er vi vel alle, men læsere af dette netsite forstår og kender ordets mening. Så er vi fremme ved, at det er lettere at kommunikere med vidende mennesker end uvidende.
Mange af os opsøger fællesskaber, som giver et intellektuelt udbytte og som børn legede vi med dem, der var klogere end os selv. Vi opsøgte deres selskab. Lyttede til bedsteforældrene og deres beretninger fra krigen og velstandsfremgangen i 50'erne og urbaniseringen og blev lidt gammelkloge. Pointen er vel bare, at viden altid vil være værdifuld og indsigtsfulde mennesker ligesådan, om end vi ikke altid gider dem og kan affærdige med f.eks. ordet smagsdommer.
Vil vi som nation fuldende fordummelsen, skal vi bare kalde de kloge for klogeåger, nørder, aspergers syndromramte og smagsdommere. Hvilket ungt menneske vil for resten kaldes en nørd? Den velstand vi har bygget op kan ikke tages for givet og den dag vi fornægter og nedgør viden og tilegnelse af viden, er andre klar til at overtage vores position, som et af verdens rigeste lande. At overtage vores position betyder at udkonkurrere os. Det er alvorligt. Men hvis bare vi bliver mere lige og har lavere GINI koefficient går det jo nok, synes den politiske holdning at være! Personlig vil jeg hellere være ulige og mindre end gennemsnitligt bemidlet i et rigt samfund end lige i et fattigt samfund.
Jeg forstår på anmeldelser af ”The Imitation Game”, at kodebryderen, spillet af Benedict Cumberbatch formentligt led af Asperger. Muligvis led han blot af en form for social akavethed og afveg også normalen, da homoseksuel. Men kodebryderen afkortede efter manges vurdering krigen med 2 år og sparede 14 millioner menneskeliv. Min pointe er bare, at man skal passe på med at sygeliggøre og mistænkeliggøre intelligente mennesker.
