Et af tidens hotte debat-emner er kvinder. Kvinders forhold på arbejdsmarkedet, kvinders forhold som sex-objekter, og kvinders forhold i politik er emner som fylder meget, og til tider overskygger emner som økonomi, vækst og velfærd.
Venstrefløjens velkendte hattedamer, Pernille Vigsø Bagge og Mette Frederiksen, som gennem længere tid har ført et kynisk korstog mod erhvervsaktive mænd, har haft held til at italesætte sig selv som de sande forkæmpere for ligestilling, og en højere moral.
Med ligestillingen som retorisk gidsel, er de to hattedamer sluppet af sted med at foreslå, at der indføres køns-kvoter i de børsnoterede virksomheders bestyrelser. Således er det slut med at fokusere på kvaliteter og opnåede resultater. Hvis man kan føde børn, er man kvalificeret til at sidde i en professionel bestyrelse.
Naturligvis markedsføres dette rabiate forslag som en bydende nødvendighed, da statistikken taler sit tydelige sprog. Der ER ikke mange kvinder i de børsnoterede bestyrelser. Og det er naturligvis synd. Nok mest for kvinderne.
For selv om vi i årevis har fået tudet ørerne fulde, af historier om de seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder, som både kan og vil selv, så skal selvsamme seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder åbenbart have masser af hjælp fra politisk side, hvis de skal erobre de dejlige bestyrelsesposter. Den slags kan seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder ikke selv ordne.
Og som altid, når venstrefløjens hattedamer får taletid, er det naturligvis samfundets skyld.
Helt præcist er det “glasloftets” skyld. Glasloftet, som er de gamle, cigarrygende, patriarkalske, velhavende mænds hemmelige værn imod seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder som vil bidrage positivt til virksomhedernes omsætning og profit. Hattedamerne har så lidt forståelse for mekanismerne i det private erhvervsliv, at de slet ikke kan forstå, at profit er langt mere interessant end bestyrelsesmedlemmernes køn. Men ser man på de to hattedamers CV’er, så forstår man måske hvorfor. De er begge udprægede politiske dyr, som er opvokset i en ren akademisk og partipolitisk verden, hvor man har en meget teoretisk tilgang til private virksomheder.
Men i ligestillingens hellige navn skal der nu fokuseres på alle de seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder. Disse kvinder kan selv, og vil selv.
Desværre vælger de nogle gange at bruge deres mange ressourcer helt forkert. Og så er hattedamerne klar til at gribe ind igen.
Med en sjældent set egengodhed, og en lige så sjældent set fascistisk kampgejst, har venstrefløjens hattedamer erklæret den frie og legale prostitution åben krig. Som samfund kan vi ingenlunde acceptere, at nogle seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder vælger så skævt i livet, at det konflikter så grundlæggende med hattedamernes fornemme seksualmoral.
Parolen er, at hvis nogle seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder vælger at ernære sig ved prostitution, så må de være tvunget. Tvunget af nogle mænd. For hattedamernes mere militante feministiske bagland ved nemlig, at mænd er nogle klamme, liderlige svin, som alle dage har undertrykket og tvunget kvinder.
I kampens hede får alle generaliseringerne frit løb. Retorikken er skinger, og målet helliger alle midler.
Alle prostituerede er forarmede og undertrykte kvinder. De fleste er i øvrigt ofre for menneskehandel. Der findes ingen stærke kvinder i prostitution. Prostitution er aldrig et sundt og stærkt kvindemenneskes frie valg. Hvordan skulle det kunne være det? Hvilken sej, frigjort, selvstændig, højt uddannet kvinde ville dog nedværdige sig til at have sex med en klam, liderlig mand?
Der findes i øvrigt heller ikke mandlige prostituerede. Gør der alligevel, så er de selv ude om det. For de er jo alligevel klamme og liderlige. Og mænd er som bekendt i stand til at løse deres egne problemer. Det ved vi jo alle.
Men de stakkels, seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder som har valgt at prostituere sig kan ikke løse deres egne problemer. De skal tvangs-reddes, selv om det måske er imod deres udtalte vilje. For den slags kan man ikke regne med, når nu alle seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder er tvunget og undertrykt af klamme, liderlige mænd.
Nu ville det jo være oplagt at tage en tur i tidsmaskinen, tilbage til tiden før 1999. Dengang var det ulovligt at ernære sig ved prostitution, mens det var straffrit at være kunde hos en prostitueret. Men hvis man blot vender tilbage til denne form for formaliseret heksejagt, så undergraver hattedamerne jo påstanden om, at det er de seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinder som undertrykkes og tvinges af klamme, liderlige mænd.
Ergo må man tænke nyt. Men ikke for nyt.
Valget er faldet på den svenske model, hvor man har valgt at kriminalisere kunden i prostitutions-forholdet. For hattedamerne er det to fluer med ét smæk. Man sender et klart signal om at man anerkender de seje, frigjorte, selvstændige, højt uddannede kvinders ret til at vælge. Og samtidig sender man et utvetydigt signal om, at det er kriminelt at være en klam, liderlig mandsperson, som ikke kan styre sine drifter.
Og det går man så til valg på.
I ligestillingens og den kvindelige offer-dyrkelses hellige navn, har man signaleret at man er klar til at se stort på menneskers ret til at vælge frit, og indgå frivillige aftaler. Det samme gælder retten til at bruge sin egen krop som man vil. I alle tilfælde hvis man vælger forkert, og fører en livsstil og et levned som konflikter med hattedamernes nypuritanske moral. Denne moral, som er alle moraler overlegen, skal nu ophøjes til lov, og bruges som platform for et kynisk og militant udfald mod alle former for afvigende moral.
Alt dette sker i et af verdens mest frigjorte lande. Men det sker i godhedens og ligestillingens navn.
Og derfor går man til valg på det.
