Min naive barndoms tro om Janteloven og lighed

Da jeg som barn hørte om janteloven, forstod jeg det på en meget naiv måde, i hvertifald ikke den gængse fortolkning

Shadowen (Michael Nielsen),

12/06/2011

Da jeg som barn hørte om janteloven, forstod jeg det på en meget naiv måde, i hvertifald ikke den gængse fortolkning.

Jeg hørte udtrykket "du skal ikke tro du er noget" som en beskrivelse af personlig værdi, altså ingen person er mere værd end en anden, uanset rang, title, job, indtægt.  

Altså i mit barnlige sind, havde jeg defineret janteloven til at betyde, at alle folk er lige, har lige muligheder, og samme personlige værdi.  Basalt set den liberale tanke gang.

Dette betød i mit sind, at jeg skulle behandle skraldemande, og rengøringsdamen, som jeg ville behandle en national direktør for en virksomhed, eller en eller anden berømthed, at jeg skulle være venlig og høflig over for dem, uanset stand, og hvor meget de ejere.  Noget jeg altid har prøvet at efterleve, og sjovt nok, har jeg altid oplevet at dem der sidder i toppen respektere dette.

Faktisk meget lign. det grundlag der er bag naturisme, når vi tager uniformerne af, tøjet af, og er helt nøgne, så er vi alle bare mennesker, alle sammen lige i samfundet.

Forstil jer så det shock jeg fik da jeg som 26årig kom tilbage til Danmark, og fik min forståelse af janteloven totalt ødelagt og lærte at janteloven rent faktisk betyder "dit rige svin, du skal aflevere det du har mere end mig, til mig", "Dit rige svin, du skal brandbeskattes på plads", "hvorfor pokker har du råd det det, du må altså snyde/bedrage/stjæle fra samfundet", altså en folkelig filosofi for at holde hinanden nede, og undertrykke naboen.  

Væk var den liberale forståelse som jeg forlod i udlandet (mit livs fejltagelse).  Jeg troede naivt at man i livet, burde respektere folk for hvad de har formået, støtte op om dem der kommer frem, fordi de hiver resten af samfundet med fremad, men uden at man tabe respekten for mennesker i almidelighed, det er også et ærefuld hverv at vælge at passe sine børn, på trods af det hverken giver velstand, eller fremdrift.

Hvor var og er det Danske samfund en enorm skuffelse, for et naivt menneske, som troede på frihed, lighed, og broderskab..  Danmark er mere Tvang, Tyveri, og undertrykkelse.

Personligt tror jeg hele problemstillingen i Danmark er baseret i misforståelser af liberale koncepter.

Frihed, til at vælge, og fejle, med ansvar for konsekvensen   ->

          Tvang, for at beskytte folk mod konsekvenser af deres fejl.

Lighed, til at vælge sin vej, og bygge et liv for en selv ->

          Undertrykkelse, man gennemtvinger økonomisk lighed, fjerner grunden til at bygge sit eget liv. 

          Men hvorfor skal en der arbjeder 100 timer

          være begrænset til en løn som en der ikke rører en finger ?

Broderskab - respekt for mennesket, uanset stand ->

          Misundelse, tyveri og undertrykkelseaf dem der prøver.

Personligt er mit drømme samfund end hvor.

1. Friheden til at vælge ens egen vej, ansvar for konsekvensen af dette valg, og et basalt sikkerhedsnet for dem der falder (hjælp til selvhjælp).

2. Der er lige muligheder for alle, alle kan skabe velstand, og et liv for sig selv, baseret på deres talenter.  Dette er uanset om man er fattig, socialt belasted, m.v. samfundet støtter op om dem der prøver og griber dem der falder, men ignorere dem der ikke gider prøve.

3. At menneskligt vi fryder os over andres success, irritere os over vores egen manglende success, og arbejder for at få større success i livet.  Sammen med generel respekt for andre, uanset stand, og stilling.

Det var sådan en naiv drøm, men naivetet, har jeg ikke længere.   I udlandet var jeg tvunget til at læse animal far, 1984, og en del andre politiske bøger, som jeg aldrig rigtig forstod, da det var så grundlæggende det modsatte af min verdens forståelse..  Da jeg kom hjem, til Danmark kom forståelsen, de var en advarsel mod hvad bla. Danmark gør!

Bare nogle tanker.

Kilde: