Mit drømmeland

I disse tider hvor alt smuldrer og forsvinder mellem hænderne på os sidder jeg og tænker hvor jeg gerne ville bo og være og betale skatter

H. Seldon,

27/09/2015

I disse tider hvor alt smuldrer og forsvinder mellem hænderne på os sidder jeg og tænker hvor jeg gerne ville bo og være og betale skatter. Her er hvad jeg er nået frem til:

I mit drømmeland er skatterne lave måske omkring 15-20% og ingen gider eller synes det er nødvendigt at snyde i skat.

I mit drømmeland låser folk ikke døre og har ikke alverdens låse på alting. Kriminaliteten er så lav at det ikke er besværet værd med alle de låse.

I mit drømmeland arbejder alle med ægte nyttige jobs og der er næsten ingen socialrådgivere og lign jobs. Alle er med og igang og deltager og har ansvar for deres eget liv. Kun i ganske få ekstreme tilfælde lever nogen i begrænset tid og yderst beskedent af sociale penge. Kun en lille del af befolkningen er offentligt ansatte.

I mit drømmeland er politiker et hverv som gode folk med visioner påtager sig i en begrænset periode. De kompenseres efter den løn de havde før og efter deres tid som politiker går de tilbage til deres rigtige job igen til samme løn som før.

I mit drømmeland ville skandaler som IC4, Skats udbetalinger, div. IT systemer, Metro, Femern osv osv føre til store demonstrationer af vrede skatteydere som ville kræve totalt stop og fyring af de ansvarlige. Faktisk ville der slet ikke være nogen demonstrationer for de ansvarlige ville vide at de skulle køre projektet ordentligt for at undgå konsekvenser.

I mit drømmeland har vi måske en offentlig skole som alle sender deres børn hen, selv venstrefløjens politikere ville ikke undslå sig det de påfører andre.

I mit drømmeland behøver man kun et hvidt 1 meter højt stakit omkring en lufthavn(for at holde små børn væk) og lufthavnssikkerheden var nærmere en billetkontrol istedet for en kæmpe mistænkeliggørelse og konfiskering af gamle damers cremer.

I mit drømmeland ville vi ikke være passive tv og sofa kartofler der bare lader stå til imens det hele er på vej ned og denne artikel ville aldrig være skrevet.

Skriv jeres forslag til et drømmeland og foreslå endeligt et sted hvor det kunne ligge.


Kilde: