Forleden aften sad jeg og arbejdede ved computeren, mens fjernsynet kørte i baggrunden. Og i løbet af meget kort tid endte jeg med at være dybt frustreret og angst.
Først var der nogle nyheder om ministerrokaden i Folketinget. Ny landbrugsminister, som lægger ud med at sænke jordskatten for landmænd. Den direkte situation omkring årsagen til krisen - nemlig de galopperende jordpriser - forværrer han ved at sænke jordskatten for landbrug. Nu skal vi ud og trælle for landmændene igen, så deres jordpriser kan stige, og de kan fortsætte deres dødsspiral.
Derefter slår jeg over på CNN, hvor man ser, at USA's økonomiske nøgletal er forværrede. Bedst som alle troede, at krisen var ved at være overstået, udviser USA dårligere nøgletal, end der har været på noget tidspunkt under krisen og siden anden verdenskrig. Pakkerne har ikke hjulpet...de har blot udsat problemet! Bagefter bliver en førende amerikansk økonom interviewet, og hun bruger hovedparten af sin taletid på at skælde ud på borgerne i sit eget land. De forbruger ikke nok! De skal ud og købe ting nu, og det er for dårligt, at de ikke gør det. Hvis de ikke forbruger, så kommer økonomien ikke i gang, siger hun. Hvis forbruget er altafgørende, så fjern dog momsen, der er en direkte forbrugsdæmpende afgift. Har USA tænkt sig at indføre en lov, som tvinger folk til at forbruge? Og hvad med os, der ikke har overskud til forbrug og bruger alle vores penge på husleje - er vi dårlige borgere?
Jeg har lige lagt mine unger i seng og sidder så faktisk og ryster, og angstens sved pibler frem på min pande.
Hvad skal vi gøre?
Jeg har ikke hørt om en eneste siddende politiker, der har tænkt sig at fatte nældens rod og finde en varig løsning på problemerne. Den økonomiske situation er åbenbart noget, som verdens ledere tørrer af på os borgere. Det er vores skyld! Den økonomiske situation skal åbenbart være fritløbende og ikke noget, som verdens ledere har nogen intentioner om at tøjle.
Hvor er den politiker, der står frem og har et reelt svar på, hvordan økonomien tøjles og er i stand til at lede verden igennem det? Hvor er den ansvarlige leder, der tør lægge hovedet på blokken, gå "all in" og måske endda risikere sin egen politiske karriere for, at vi får løst problemerne? Hvad er en politisk karriere værd, når den bliver forvaltet så ansvarløst, som jeg synes, at de fleste politikere gør i øjeblikket?
Jeg synes, det er tid til, at vi borgere siger fra. Hvornår siger vi, at vi ikke vil finde os i jeres sjusk mere? Nu er det nok! Kan I komme ud af det folketing, allesammen!
Jeg kan kun se én vej frem, og det er at få Retsforbundet i Folketinget! Og det kan kun gå for langsomt. Vi har et bud på, hvordan vi tøjler den løbske økonomi, og vi er også ansvarlige borgere, der er fuldstændig ligeglade med vores politiske karrierer, men bekymrer os om udviklingen i Danmark og verden i øvrigt.
Jeg har ikke tillid til, at Villy, Helle, Lars, Pia og alle de andre kan løse problemet for os. Jeg ser frem til, at vi får gennemført det generationsskifte i Retsforbundet, som er nødvendigt for, at vi kan få sat kurs mod Folketinget. Denne gang måske med endnu større styrke, end vi nogensinde har gjort. Der er også mere brug for det nu.
Hvornår tager vi borgere ansvaret og får sagt, at nu er det nok?
Først var der nogle nyheder om ministerrokaden i Folketinget. Ny landbrugsminister, som lægger ud med at sænke jordskatten for landmænd. Den direkte situation omkring årsagen til krisen - nemlig de galopperende jordpriser - forværrer han ved at sænke jordskatten for landbrug. Nu skal vi ud og trælle for landmændene igen, så deres jordpriser kan stige, og de kan fortsætte deres dødsspiral.
Derefter slår jeg over på CNN, hvor man ser, at USA's økonomiske nøgletal er forværrede. Bedst som alle troede, at krisen var ved at være overstået, udviser USA dårligere nøgletal, end der har været på noget tidspunkt under krisen og siden anden verdenskrig. Pakkerne har ikke hjulpet...de har blot udsat problemet! Bagefter bliver en førende amerikansk økonom interviewet, og hun bruger hovedparten af sin taletid på at skælde ud på borgerne i sit eget land. De forbruger ikke nok! De skal ud og købe ting nu, og det er for dårligt, at de ikke gør det. Hvis de ikke forbruger, så kommer økonomien ikke i gang, siger hun. Hvis forbruget er altafgørende, så fjern dog momsen, der er en direkte forbrugsdæmpende afgift. Har USA tænkt sig at indføre en lov, som tvinger folk til at forbruge? Og hvad med os, der ikke har overskud til forbrug og bruger alle vores penge på husleje - er vi dårlige borgere?
Jeg har lige lagt mine unger i seng og sidder så faktisk og ryster, og angstens sved pibler frem på min pande.
Hvad skal vi gøre?
Jeg har ikke hørt om en eneste siddende politiker, der har tænkt sig at fatte nældens rod og finde en varig løsning på problemerne. Den økonomiske situation er åbenbart noget, som verdens ledere tørrer af på os borgere. Det er vores skyld! Den økonomiske situation skal åbenbart være fritløbende og ikke noget, som verdens ledere har nogen intentioner om at tøjle.
Hvor er den politiker, der står frem og har et reelt svar på, hvordan økonomien tøjles og er i stand til at lede verden igennem det? Hvor er den ansvarlige leder, der tør lægge hovedet på blokken, gå "all in" og måske endda risikere sin egen politiske karriere for, at vi får løst problemerne? Hvad er en politisk karriere værd, når den bliver forvaltet så ansvarløst, som jeg synes, at de fleste politikere gør i øjeblikket?
Jeg synes, det er tid til, at vi borgere siger fra. Hvornår siger vi, at vi ikke vil finde os i jeres sjusk mere? Nu er det nok! Kan I komme ud af det folketing, allesammen!
Jeg kan kun se én vej frem, og det er at få Retsforbundet i Folketinget! Og det kan kun gå for langsomt. Vi har et bud på, hvordan vi tøjler den løbske økonomi, og vi er også ansvarlige borgere, der er fuldstændig ligeglade med vores politiske karrierer, men bekymrer os om udviklingen i Danmark og verden i øvrigt.
Jeg har ikke tillid til, at Villy, Helle, Lars, Pia og alle de andre kan løse problemet for os. Jeg ser frem til, at vi får gennemført det generationsskifte i Retsforbundet, som er nødvendigt for, at vi kan få sat kurs mod Folketinget. Denne gang måske med endnu større styrke, end vi nogensinde har gjort. Der er også mere brug for det nu.
Hvornår tager vi borgere ansvaret og får sagt, at nu er det nok?
