- Nemt er godt ?

Det hedder noget så fint og uskyldigt som spejling

Hans-Christian Andersen,

05/10/2010

Det hedder noget så fint og uskyldigt som spejling. Men i bedste orwellske  tradition er der tale om en nysproglig omskrivning. Der burde have stået "overvågning", for det er det SKAT nu vil have lov til at gøre i kontrollen af virksomheder. I al sin enkelhed går forslaget ud på at når SKAT er på et rutinemæssigt kontrolbesøg skal de kopiere hele virksomhedens harddisk. Så kan SKATs ansatte "i ro og mag gennemgå alle oplysninger hjemme på deres kontor", som det hedder i ministeriets begrundelse.